Tokyo for teenagere – 8 dage

Tokyo for teenagere – 8 dage

Tokyo for teenagere – 8 dage

Destinationer: Tokyo, Ghibli Museum
Varighed: 8 dage (kan udvides)
Rejseperiode: Hele året
Pris: Fra 8.990 kr.
Afrejse: København (kontakt os for andre byer)

Denne rejse byder på den perfekte uge i Tokyo for teenagere. I besøger en verden af anime på Ghibli Museum, paradiset for gademode i Harajuku og mekkaet for manga, Akihabara. Prisen inkluderer fly, lufthavnstransfer, hotel, billetter til Ghibli Museum, besøg på Maid Café i Akihabara og guidet gåtur gennem Harajuku.

Oversigt

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Ankomst til Tokyo, sightseeing i neonlysenes mekka Shinjuku
Dag 3: Asakusa templet, Kejserpaladset, manga og Maid Café i Akihabara
Dag 4: Guidet tur i teenagekvarteret Harajuku, shopping og Shibuya crossing
Dag 5: Udflugt til en verden af manga på Ghibli Museum
Dag 6: Futuristiske Odaiba og arkitektoniske Roppongi
Dag 7: Evt. udflugt til Nikko eller Fujiyama
Dag 8: Hjemrejse (ankomst samme dag i Danmark)

Dag 1: Afrejse

I flyver fra Danmark og rejser gennem natten med en kort mellemlanding i et af Europas knudepunkter.

Dag 2 – 7: Tokyo for teenagere

  

I ankommer til Tokyo Narita lufthavn, og efter immigration har I en transfer i bus til jeres centrale hotel. Tokyo er verdens største by og den perfekte by at besøge med teenagere. Den er sikker at færdes i, og så er der mode og shopping som intet andet sted – oven i købet til rimelige priser. Med i turen er en guidet gåtur gennem Harajuku, som er verdensberømt for sin billige og unikke gademode. Tokyo er også verdens hovedstad for manga og anime. Manga er japanske tegneserier og anime japansk animation. Begge er kendte for deres fantastiske universer og unikke stil med de meget store øjne.

  

Med i jeres rejse får I billetter til det fantastiske Ghibli Museum. Museet er en verden af anime, baseret på Hayao Miyazakis vidunderlige film som bl.a. “Chihiro og Heksene” og “Det levende Slot”. Mens I er i Tokyo skal I også besøge Akihabara, som både er hjemsted for manga butikker og et manga museum, men som også er der hvor I kan købe alskens elektronik. Med i rejsen er et besøg på en Maid Café i Akihabara, hvor unge piger klædt ud som stuepiger serverer en lille snack eller dessert, der er så super-nuttet at det ikke er til at tro at det er mad. Besøget inkluderer også en særlig performance.

  

Tokyo har noget for hele familien, og steder som futuristiske Roppongi eller smukke Asakusa vil glæde alle. Jeres hotel ligger i et af Tokyos knudepunkter, hvorfra I let kan komme rundt i hele byen. I nærområdet finder I utallige restauranter, shoppingcentre, niche-butikker og cafeer.

Få det bedste ud af Tokyo

  Mt.Fuji with tea field

Hvis I vil have endnu mere ud af jeres besøg anbefaler vi, at I bestiller en eller flere af vores oplevelsespakker. Vi tilbyder bl.a. hel- og halvdags sightseeing, samt udflugter til fx den overdådige helligdom Nikko eller Fujiyama.

Læs mere om vores dagsture her: Sightseeingture i Tokyo
Læs mere om Tokyo her: Guide til Tokyo

Dag 8: Hjemrejse

Om morgenen har I endnu en bustransfer til lufthavnen. I har en mellemlanding i Europa og ankommer til Kastrup samme aften.

Udvid rejsen!

Har I lyst, kan I sagtens udvide rejsen. Tilføj fx ophold med varme kilder i Hakone Nationalpark, den gamle hovedstad Kyoto eller strandferie på Okinawa. Kontakt os for information eller læs mere på hjemmesiden.

Inkluderet i prisen:

  • Fly: København – Tokyo t/r
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Lufthavnsbus t/r
  • 6 nætter på hotel (uden morgenmad)
  • Billet til Ghibli Museum
  • Snack/dessert og optræden på Maid Café i Akihabara
  • Guidet gåtur i Harajuku
  • Tillæg for ansvarsrisiko
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Bykort og gåguides over Tokyo

Ikke inkluderet i prisen:

  • Måltider
  • Anden transport end nævnt ovenfor
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes, 649 DKK)

Priser og reservation:

Kategori:EnkeltværelseTosengsværelseTresengsværelseFiresengsværelse
Basis:11.290 DKK9.790 DKK9.490 DKK8.990 DKK
Superior:17.690 DKK13.390 DKK12.190 DKK10.990 DKK
Højsæsonstillæg*+1.000 ~ 3.000 DKK+1.000 ~ 3.000 DKK>+1.000 ~ 3.000 DKK+1.000 ~ 3.000 DKK
Super-højsæsonstillæg**+3.000 ~ 5.000 DKK+3.000 ~ 5.000 DKK+3.000 ~ 5.000 DKK

Alle priser er per person.
*) Højsæson i Japan er ca. 10. – 25. april, 25. juni – 31. juli og 01. september – 15. november.
**) Super-højsæson i Japan er 15. marts – 10. april, 25. april – 10. maj og 01. – 31. august.
Ovennævte priser er fra-priser, og kan variere meget i henhold til pladssituationen på fly og hotel.
Man kan få en fornuftig pris, hvis man er ude i god tid (9 måneder i forvejen).
Prisforskellen kan være 1.000-5.000 kr. pr. person afhængig af tidspunktet for reservation.
Japanspecialisten udarbejder selvfølgelig rejsen til den bedst mulige pris og løsning, iht. de rejsendes ønsker og fleksibilitet.

Bemærk: Denne rejse skal bestilles senest 4 måneder inden afrejse, for at vi kan garantere Ghibli billetter.

Passer rejsen ikke til dine ønsker?

Vi kan altid justere i programmet, så du får de oplevelser med, du drømmer om. Kontakt os herom for mere information.

Book i god tid!

Japan vokser i popularitet som rejsemål, og derfor anbefaler vi at booke i så god tid som muligt. Vi gør hvad vi kan, men kan desværre ikke altid booke hoteller og fly, hvis vi kun er få måneder fra afrejse. Særligt er det vigtigt at være i god tid når det gælder rejser i påsken/kirsebærblomstringen, sommerferien (juli/august) og efteråret (oktober/november).

Overnatning i Japan:


Basis overnatning

3* hotel i det centrale Tokyo

I bor på et tre-stjernet hotel i et af Tokyos knudepunkter, med nem adgang til byens super effektive offentlige transport. Jeres værelser er veludstyrede og vestlige i stil. De er rene og pæne, omend noget små.


Superior overnatning

4* hotel i det centrale Tokyo

I bor på lækkert fire-stjernet hotel i et af Tokyos knudepunkter, med nem adgang til byens super effektive offentlige transport. Hotellet har lækre faciliteter, såsom bar, restaurant og motionscenter. Værelserne er moderne og store for Tokyo. Ønskes endnu større værelser, kan man opgradere. Rummene har faciliteter som air condition, køleskab, hårtørrer og TV med internationale TV-kanaler. Normalt gratis internet i form af wi-fi eller LAN-kabel. Lækker udsigt fra de fleste værelser.

Praktisk information

Det er en god idé at forberede sig godt, inden man ankommer til Japan for første gang. Det er en meget anderledes kultur, og mange ting foregår på en helt anden måde end i vores verden. Vi har sammensat en praktisk guide med gode råd til, hvad man bør overveje, før man rejser afsted mod Japan.

Læs den her.