Påskeferie i Japan – 12 dage

Påskeferie i Japan – 12 dage

Påskeferie i Japan – 12 dage

Destinationer: Kyoto, Tokyo samt 2 nætter på valgfri destination
Varighed: 12 dage / 11 nætter (10 nætter i Japan)
Rejseperiode: 11. april – 22. april 2019 (over påsken)
Pris: 12.990 kr. (ekskl. to overnatninger)
Afrejse: København

OBS: Datoerne for ud- og hjemrejsen kan ikke ændres

Oplev Japan i det smukke forår – den årstid, japanerne selv elsker mest. I har fire nætter i verdens største by Tokyo og den smukke gamle hovedstad Kyoto, og derudover to dage midt imellem til at rejse frit rundt, hvor vi tilbyder tillægspakker til Takayama eller Hakone. Vejret er lunt og ca. 10 grader varmere end i Danmark! Vi har sammensat en pakke, der udnytter påskeferien bedst muligt. I får fly, lufthavns-transfer og 8 ud af 10 overnatninger. I flyver med KLM, som har en kort mellemlanding i Amsterdam, før I fortsætter til Tokyo. Vi har været hurtigt ude og reservere fly og hotel i denne populære sæson, så derfor er prisen på denne rejse fordelagtig.

Oversigt

11. april: Afrejse
12. april: Ankomst i Japan og Tokyo på egen hånd
13. april: Tokyo på egen hånd
14. april: Tokyo på egen hånd
15. april: Tokyo på egen hånd
16. april: Tillægspakke eller rejse på egen hånd
17. april: Tillægspakke eller rejse på egen hånd
18. april: Kyoto på egen hånd
19. april: Kyoto på egen hånd
20. april: Kyoto på egen hånd
21. april: Kyoto på egen hånd
22. april: Hjemrejse (ankomst samme dag)

Program

Bemærk: Der tages forbehold for ændringer i programmet pga. vejr eller andre uforudsete hændelser.

11. april: Afrejse

Afrejse kl. 11:50 fra Kastrup Lufthavn med KLM. I flyver først til Amsterdam, hvor I har en kort mellemlanding, og derefter til Tokyo. Nyd turen og prøv at få sovet lidt – I “mister” en nat, da I flyver mod solen. Måltider, alkoholfri drikke og digital underholdning er inkluderet på turen.

12. – 16. april: Verdens metropol Tokyo med overnatning blandt skyskrabere og neonlys

Tokyo_Shinjuku-skyscrapers Sakura in Tokyo

I ankommer til Narita Lufthavn ved Tokyo kl. 10:40. I går gennem immigrationskontrollen, inden I hopper på en komfortabel transfer med limousinebus til Shinjuku Station. Her bor I på hotel midt i Tokyos sprudlende neonbelyste centrum, hvor der altid er gang i den.
Her er shopping, skyskrabere og menneskemylder. Her er en verden af restauranter, caféer og butikker. Samtidig bor I tæt ved en station, så I nemt kan komme rundt i byen. Med fire overnatninger i Tokyo ligger en af verdens mest spændende og sprælske metropoler for jeres fødder. Se på outreret gademode i Harajuku og oplev sjælefred på den nærliggende Meiji Helligdom. Kom tæt på Tokyos forvandling fra fiskerby til metropol på Bymuseet. Spis dugfrisk sushi i Tsukiji, køb elektronik i Akihabara, se ældgamle skatte på Nationalmuseet, shop med de fine i Ginza eller køb billige souvenirs på Nakamise-gaden, der leder op til det smukke Asakusa Kannon tempel. Har I brug for et pusterum, skal I heller ikke snyde jer selv for et besøg i en af byens smukke parker, fx Ueno Park eller Yoyogi Park.

Få det bedste ud af Tokyo

Hakone_View-of-Mt-Fuji Japanese_food_sushi_chef

Hvis I vil have endnu mere ud af jeres besøg, anbefaler vi, at I bestiller en eller flere af vores oplevelsespakker. Vi tilbyder bl.a. hel- og halvdags sightseeing, samt udflugter til fx det ikoniske bjerg Fujiyama.
Læs og bestil her: Sightseeingture i Tokyo
Læs mere om Tokyo her: Guide til Tokyo

16. – 18. april: Tillægspakke med Takayama eller Hakone, eller rundrejse på egen hånd

Nu forlader I Tokyo for at begive jer ud på eventyr. Vi tilbyder i år to tillægspakker – en til Takayama og en til Hakone:

Takayama:

Takayama_Sake-shop Takayama-street

Takayama er en smuk by omgivet af majestætiske bjerge. Den kaldes ofte for ”Lille Kyoto”, og her er nogle af de bedst bevarede bymiljøer fra samurai-tiden. Takayama ligger to timers togkørsel fra Nagoya. Man kører langs med floden og gennem grønne dale, langt ind i det japanske vildnis og, føles det, langt tilbage i tiden. Takayama er som en tidslomme – bare at vandre igennem byen er en af de største glæder. I tillægspakken er inkluderet transport og overnatning 2 nætter i Takayama på en 3* ryokan inkl. halvpension.

Hakone:

Hakone_Greeting,-Mikawaya-Hotel Hakone_ropeway

Hakone ligger tæt på Tokyo og ved foden af Japans mest kendte vartegn – Fujibjerget. Det er Tokyo-borgernes absolutte favorit udflugtsmål. Udover at være området med Japans ældste og mest kendte kursted, har Hakone desuden en interessant historie, smukke omgivelser og et svalt klima året rundt. Og så selve symbolet på Japan – Fujibjerget! De mange vulkaner i området, inklusive Fuji selv, gør, at undergrunden er rig på dampende varme bade med naturligt kildevand. I tillægspakken er inkluderet transport og overnatning 2 nætter i Hakone på en 3* ryokan med varme kilder og er inkl. halvpension.

Rejse på egen hånd:

Kanazawa_Kenrokuen-Garden Itsukushima_Miyajima

Ønsker I at se andre steder, kan I fx besøge mindeværdige Hiroshima med den smukke Miyajima-ø eller geisha-husene i Kanazawa. De, der elsker farver og fest, kan besøge den spraglede storby Osaka, de historieinteresserede kan besøge den nyrestaurerede smukke hvide Himeji-borg, og de spirituelle kan tage til pilgrimsdestinationen Shikoku. Elsker man natur, er Japan et slaraffenland. Der er fx de varme kilder ved det majestætiske Fuji-bjerg, eller den naturskønne ø Kyushu med byerne Fukuoka og Nagasaki og vulkanen Aso. Japanspecialisten hjælper gerne med at opfylde jeres ønsker. Vi kan reservere alt fra hoteller og traditionelle gæstgiverier til tempelophold og teceremoni. I kan selvfølgelig også selv arrangere jeres ophold, men husk at i Japan er det en rigtig god idé at booke sit hotel i god tid – især i den populære forårssæson.

Få det bedste ud af Japan

Få inspiration til jeres Japan-eventyr ved at læse om de japanske rejsemål her: Destinationer i Japan

18. – 22. april: Den gamle hovedstad Kyoto

kyoto_geisha_running Kyoto_Fushimi

I skal nu på jeres sidste togrejse til Japans kulturelle skattekammer Kyoto. I får fire overnatninger her i landets gamle hovedstad, hvor det lune forårsvejr gør viser byen fra dens bedste side. I har rig mulighed for at gå på opdagelse i det ypperste inden for japansk kultur, for i Kyoto er der bevaret mere end 1.600 buddhistiske templer og 270 shinto-helligdomme – ja, de UNESCO-fredede bygninger står faktisk i kø. I kan besøge det gamle Kejserpalads og samurai-borgen Nijo-jo. I kan vandre blandt majestætiske bambusskove ved Kodai-ji templet, se de 1.001 gyldne statuer af barmhjertighedens gudinde Kannon på San-ju-san-gendo templet eller kigge ud over hele byen fra Kiyomizu templet med de hellige kilder. I kan opleve traditionelt teater i geisha-kvarteret, Gion Corner. I kan også tage en tur til Japans første hovedstad Nara (45 min.) og se verdens største bronze-Buddha i verdens største træbygning, Todai-ji templet. Den smukke Fushimi Inari helligdom med tusindvis af røde porte ligger en endnu kortere togtur væk. I kan også købe fine ting i Kyoto, såsom silke, papir og vifter, og Kyoto er berømt for sin te og mad. Bed eventuelt hotellets personale om hjælp til at bestille bord. Kyotos specialiteter er gourmetkøkkenet “kaiseki”, vegetarisk munkemad “shojin-ryori” og det udsøgte “banzai-ryori”, som er traditionel hjemmelavet Kyoto mad.

Få det bedste ud af Kyoto

kyoto_cycling_green tea_ceremony_2

Hvis I vil have endnu mere ud af jeres besøg, anbefaler vi, at I bestiller en eller flere af vores oplevelsespakker. Vi tilbyder for eksempel sightseeingture med besøg ved Kejserpaladset, som man ellers skal bestille plads til i forvejen. Vi tilbyder også te-ceremoni, sushi-kursus, sake-smagning, cykelture og udflugt til Japans første hovedstad, Nara.
Læs og bestil her: Sightseeingture i Kyoto
Læs mere om Kyoto her: Guide til Kyoto

22. april: Hjemrejse

Tiden er kommet til at sige farvel. I har en tidlig morgentransfer til Kansai Lufthavn. Igen flyver I via Amsterdam og efter en kort mellemlanding, lander I i København kl. 18:20 samme dag.

Inkluderet i prisen:

  • Fly med KLM: København – Amsterdam – Tokyo / Osaka – Amsterdam – København
  • Alle flyskatter og – afgifter
  • Måltider på fly
  • Lufthavnstransfer ved ankomst og afrejse
  • 4 nætter i Tokyo på turistklasse hotel (ekskl. morgenmad)
  • 4 nætter i Kyoto på turistklasse hotel (ekskl. morgenmad)
  • Guidemateriale til Tokyo og Kyoto
  • Praktiske informationer om rejse i Japan

Ikke inkluderet i prisen:

  • Morgenmad (kan tilkøbes på stedet, ca. 50-100 DKK)
  • Andre måltider
  • 2 overnatninger (vi hjælper gerne med at booke overnatning)
  • Transport
  • Sightseeingture (skal tilkøbes hjemmefra)
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring ved sygdom (DKK 649 per person)

Inkluderet ved køb af tillægspakke:

  • 2 overnatninger på 3* ryokan inkl. halvpension
  • Transport

Ikke inkluderet ved køb af tillægspakke:

  • Måltider udover halvpension ved overnatningsstedet
  • Sightseeingture (skal tilkøbes hjemmefra)
  • Forsikringer

Priser og reservation:

Kategori:EnkeltværelseTosengsværelse
Pris:15.990 DKK12.990 DKK

Tillægspakke: Takayama:

Kategori:EnkeltværelseTosengsværelse
Pris:4.800 DKK4.100 DKK

Tillægspakke: Hakone

Kategori:EnkeltværelseTosengsværelse
Pris:4.000 DKK3.200 DKK

Alle priser er per person

Bemærk:

  • Datoerne for ud- og hjemrejsen samt landarrangement som nævnt i programmet kan ikke ændres.
  • Der er begrænsede pladser, så book i god tid!

Book i god tid!

Japan vokser i popularitet som rejsemål, og derfor anbefaler vi at booke i så god tid som muligt. Vi gør hvad vi kan, men kan desværre ikke altid booke hoteller og fly, hvis vi kun er få måneder fra afrejse. Særligt er det vigtigt at være i god tid når det gælder rejser i påsken/kirsebærblomstringen, sommerferien (juli/august) og efteråret (oktober/november).

Overnatning i Japan

3* hotel i det centrale Tokyo

Turistklasse hotel i et af Tokyos knudepunkter. I har nem adgang til byens supereffektive offentlige transport med metro og tog og også nem adgang fra lufthavnen og videre rundt i landet. Der er et hav af restauranter, cafeer og butikker i nærheden, og Tokyo sover aldrig. Værelserne er veludstyrede og vestlige, og de er rene og pæne, omend noget små.

3* hotel i det centrale Kyoto

Et nydeligt turistklassehotel i Kyoto med nem adgang til offentlig transport, så I får de bedste muligheder for at komme rundt i Kyoto og derved få det optimale ud af jeres ferie. Restauranter, cafeer og butikker i nærheden. Veludstyrede, vestlige værelser, der er rene og pæne, omend noget små.

3* traditionelt ryokan i Hakone

Japansk forkælelse midt i naturen. Værelserne er flotte og rummelige. Der er flere lækre kurbade med naturligt varmt mineralvand. Morgen- og aftensmad serveres på jeres hotel, lækre små retter fremstillet af årstidens og lokale råvarer.

3* traditionelt ryokan i Takayama

I bor i hjertet af denne traditionelle by. Værelserne er japanske og indrettet med privat bad/toilet. Morgen- og aftensmad serveres på jeres hotel, lækre små retter fremstillet af årstidens og lokale råvarer.

Praktisk information

Det er en god idé at forberede sig godt, inden man ankommer til Japan for første gang. Det er en meget anderledes kultur, og mange ting foregår på en helt anden måde end i vores verden. Vi har sammensat en praktisk guide med gode råd til, hvad man bør overveje, før man rejser afsted mod Japan.

Læs den her.