Korea og Japans gemte skatte – 19 dage

Korea og Japans gemte skatte – 19 dage

Korea og Japans gemte skatte – 19 dage

Destinationer: Seoul, Jeonju, Yeosu, Busan (Sydkorea), Kyoto, Kanazawa, Unazuki Onsen og Tokyo (Japan)
Varighed: 19 dage
Rejseperiode: Hele året
Pris: Fra 19.990 kr. (enkeltværelsestillæg +5.500 kr.)
Afrejse: København (kontakt os venligst for andre lufthavne)

På denne rejse kommer I væk fra turist-stederne og oplever nogle af de mest unikke og smukke steder i Sydkorea og Japan! Overnat på traditionel vis, se uspoleret natur og meget mere på denne tur, der tager jer hele vejen rundt – også til storbyerne. I besøger både Seoul og Busan i Korea, samt Kyoto og Tokyo i Japan. Desuden flere stop i hengemte små byer i begge lande. Fly, transport, hotel og flere måltider med i prisen.

Oversigt

Dag 01: Afrejse
Dag 02: Seoul, Sydkorea – Ankomst, indkvartering på hotel og sightseeing
Dag 03: Seoul, Sydkorea – Neonlys og gamle paladser
Dag 04: Seoul, Sydkorea – Shopping og kulturoplevelser
Dag 05: Jeonju, Sydkorea – Lækker mad og traditionel overnatning i den gamle by
Dag 06: Yeosu, Sydkorea – Den smukke sydkyst
Dag 07: Yeosu, Sydkorea – Smuk natur og vandreture
Dag 08: Busan, Sydkorea – Rejse langs sydkysten til den sprudlende havneby
Dag 09: Busan, Sydkorea – Fiskemarked, strandliv eller shopping
Dag 10: Kyoto, Japan – Japans gamle hovedstad
Dag 11: Kyoto, Japan – Verdensskatte og geishaer
Dag 12: Kyoto, Japan – Templer, haver og helligdomme
Dag 13: Kanazawa, Japan – Uspoleret gammel samuraiby
Dag 14: Kanazawa, Japan – Samuraihuse, gamle haver, sake og traditionelt håndværk
Dag 15: Unazuki Onsen, Japan – Traditionel forkælelse og varme kilder
Dag 16: Tokyo, Japan – Fiskemarkedet, Kejserpaladset og moderne arkitektur
Dag 17: Tokyo, Japan – Udflugt til Nikko, Fuji eller Kamakura
Dag 18: Tokyo, Japan – Shopping og gourmetoplevelser i højklasse
Dag 19: Hjemrejse, med ankomst i Danmark samme dag

Dag 1: Afrejse

Afrejse fra København mod Seoul.

Dag 2 – 4: Hypermoderne og historiske Seoul

I lander i Seoul Incheon Lufthavn og har en privat transfer i bil til jeres centralt beliggende, moderne hotel. I har tre overnatninger i Sydkoreas fantastiske hovedstad, en storby i rivende udvikling. Blandt neonlys og skyskrabere gemmer der sig antikke skatte, gamle huse og gader. Her er et væld af helligdomme, templer og museer. Seoul har også smuk natur med parker og bjerge, der giver en storslået udsigt! Desuden er byen fuld af neonlys og summen af liv. Her er fantastisk gadekunst og musik, restauranter, barer og shoppingmuligheder – og et uforligneligt gadekøkken!

Få det bedste ud af Seoul

For at få det meste ud af jeres besøg anbefaler vi at I bestiller en eller flere af vores oplevelsespakker. Vi tilbyder hel- og halvdagssightseeing, temature, madlavningskurser og meget mere. Læs og bestil her. Vi anbefaler også at I bruger en af dagene på at besøge grænsen til Nordkorea, DMZ. Den ligger kun en halv times køretur fra Seoul og er en gribende og uforglemmelig oplevelse. DMZ kun kan besøges som del af en forudbestillet tur. Læs og bestil her.

Læs mere om Seoul her: Guide til Seoul

Dag 5: Oplev det gamle Korea i Jeonju

 

I forlader Seoul og tager med det lynhurtige KTX-tog sydpå til Jeonju. Byen er i dag en moderne storby med omkring 650.000 indbyggere, men i den traditionelle Hanok Village midt i byen er det som at være tilbage i det gamle Korea. Hanok Landsbyen er en slags ”gamle by” med traditionelle huse, museer og hyggelige restauranter. Et fantastisk sted at vandre rundt og lade sig rive med. Mens I er i byen, skal I prøve “bibimbap” – en af Koreas mest kendte retter bestående af ris med kød, æg og grøntsager. Jeonju er kendt for at være den by, der har den bedste bibimbap – især fordi den ofte serveres med op til 20 gratis sideretter! Hvis I har lyst, kan I også tilkøbe en dagstur med privat guide, hvor I kører til Jeonju i privatbil og oplever alle byens højdepunkter, inkl. bibimbap – se mere nedenfor. I overnatter på traditionel vis denne aften i en såkaldt “hanok”, et traditionelt hus bygget i træ efter oldgammelt koreansk håndværk. Man sover på gulvet, og det er behageligt og varmt, det er nemlig opvarmet af en såkaldt ”ondol” – den traditionelle koreanske varmeovn, der ligger under huset og varmer gulvet op, så det er dejligt at sidde og sove på.

Læs mere om Jeonju her: Guide til Jeonju

Mulighed for dagstur med guide i Jeonju (skal købes inden afrejse)

Hvis I har lyst, kan I tilkøbe en heldagstur med privat guide i Jeonju. Jeonju er en spændende by med en lang historie, og både historien og madkulturen opleves bedst med lokalkendt guide! Hvis I køber turen, foregår det således: I bliver afhentet af jeres guide i Seoul og kører i privat bil til Jeonju i stedet for at tage toget. I Jeonju besøger I en af byens smukke parker og spiser derefter frokost med (en af) byens bedste bibimbap. Herefter guidet sightseeing gennem den gamle by (Hanok Village) og Jeonjus traditionelle marked. Til sidst middag med koreansk risvin og tapas i koreansk stil. Turen slutter ved jeres hanok, hvor I skal overnatte. Pris afhænger af antal personer. Se venligst prisfanen.

Dag 6 – 7: Yeosu – Sydkoreas Riviera

Efter traditionel morgenmad på jeres hanok rejser I videre med højhastighedstoget KTX helt ned til Koreas billedskønne sydkyst og den charmerende havneby Yeosu. Navnet betyder bogstavelig talt ”Byen med det smukke vand” og det lever byen op til. Den har en smuk vild kystlinje med klipper og udsigt til små grønne øer, der ligger som smaragdperler i det krystalblå koreanske Sydhav. Yeosu har omtrent 300.000 indbyggere og derfor alt det liv, der følger med en by af den størrelse oveni den smukke omliggende natur. Besøg de livlige fiskemarkeder, hvor man kan finde den lækreste, friskfangede fisk. Tag ned på havnen og gå eller tag bussen langs en ca. 700 m lang bro til den lille ø Odongdo. Her har man i årevis kultiveret sjældne blomster, og der er en romantisk sti, man kan følge hele vejen rundt om øen. Øen har også et fyrtårn hvorfra man kan betragte Yeosu by – især smukt om natten. Yeosu har også templer på høje klipper med udsigt over havet, og dybe grotter I kan udforske. Aqua Planet Yeosu, et akvarium, der blev bygget specielt til Expo 2012, er stadig åbent og Sydkoreas største og flotteste. I kan også tage på en lidt længere udflugt til Suncheon Bay, et stort og meget smukt sumpområde med stor biodiversitet.

Læs mere om Yeosu her: Guide til Yeosu

Dag 8 – 9: Sprudlende og naturskønne Busan

 

Fra Yeosu går turen i bus langs Koreas sydkyst til havnebyen Busan. Busan er Sydkoreas næststørste by og byder på skønne oplevelser for alle sanser. Tag op i Busan Tower og se ud over byen – især smukt i skumringstimen. Besøg også Koreas største fiskemarked, Jagalchi fiskemarked – en festlig oplevelse. Busan har også gode shoppingmuligheder med verdens største stormagasin, Shinsegae Centum City, samt masser af kultur og en af verdens kendteste filmfestivaler, Busan Film Festival. Trænger I til forkælelse kan I besøge små naturskønne øer, lækre kurbade eller den dejlige Haeundae Strand.

Læs mere om Busan her: Guide til Busan

Dag 10 – 12: Japans gamle hovedstad, Kyoto

 

I tager til Busan Lufthavn i metro eller taxa (ikke inkluderet), hvorfra I flyver til Osaka Lufthavn i Japan. Bemærk, at hvis I ønsker det, kan I mod et tillæg tage natfærgen i stedet for (se nedenfor). Fra Osaka Lufthavn tager I toget til Japans gamle hovedstad, Kyoto. En perfekt introduktion til den spændende og oldgamle japanske kultur! Kyoto er et vaskeægte skatkammer af uvurderlige oplevelser. Byen blev ikke bombet under krigen, og i Japans gamle hovedstad er derfor bevaret mere end 1.600 buddhistiske templer og 270 shinto-helligdomme, mange af dem ældgamle. I bor på moderne centralt hotel og med tre overnatninger har I rig mulighed for at gå på opdagelse i gamle gader, borge og templer. Se efter geishaer, smag den fineste grønne te eller lad jer overvælde af en bambusskov. Kyoto kan ikke skuffe. Med i jeres rejse er et Hokuriku Arch Pass, et togpas, der giver jer gratis adgang til de japanske statsbaner i området, så I kan også tage en tur til nærliggende byer som Nara, Kobe eller Osaka.

Få det bedste ud af Kyoto

 

Der er rigtigt meget at se i Kyoto og vi anbefaler, at man bestiller en sightseeingtur for at få så meget med som muligt, deriblandt et besøg på det gamle Kejserpalads, som man ellers skal bestille tid til i forvejen. Vi tilbyder hel- og halvdagsture, udflugter til Japans første hovedstad, Nara, samt unikke oplevelser som fx te-ceremoni.

Læs mere om vores ture her.
Læs mere om Kyoto her: Guide til Kyoto

Mulighed for at sejle med natfærgen til Japan (skal købes inden afrejse)

Hvis I har lyst, kan I mod betaling af et tillæg vælge at sejle med natfærgen fra Busan til Osaka. Færgen sejler tre gange om ugen med afgang kl. 15:00 og ankomst kl. 10:00 næste dag. Pris fra 1.100 per person (afhænger af tilgængelige værelser ved reservation).

Dag 13 – 14: Den gamle samuraiby Kanazawa

 

Fra Kyoto tager I toget nordpå til Kanazawa. Dengang shogunen styrede landet var byen landets rigeste, og samuraier gik rundt på gaderne. Selvom det i dag er en moderne storby, kan man stadig mærke historien. Her finder I en af Japans smukkeste parker, den næsten 400 år gamle Kenroku-en, der er grundlagt efter antikke kinesiske principper om fuldkommenhed. I kan også slentre gennem samurai-kvarteret Nagamachi, kigge på eksklusive skåle i lak og keramik i Hirosaka-gaden eller tage på opdagelse i Ninja-templet, der naturligvis har både skjulte gange og hemmelige værelser (pladsreservation kræves).

Læs mere om Kanazawa her: Guide til Kanazawa

Dag 15: Luksusovernatning på traditionel vis i Unazuki Onsen

 

Fra Kanazawa har I en kort rejse med højhastighedstoget Shinkansen, inden I skifter til en lokal linje (ikke inkluderet) og ankommer til den lille by Unazaki Onsen. Stedet er berømt for sine kurbade. Kurbad hedder “onsen” på japansk, så det ligger i navnet! I overnatter på et lækkert ryokan, et traditionelt japansk gæstgiveri, der har sit eget kurbad med naturligt varmt vand, opvarmet af de lokale vulkaner. I bor omgivet af smuk natur i traditionelle værelser, hvor I sover på det bløde tatami-gulv, og det er umuligt ikke at slappe af helt ned i sjælen, når kroppen bliver så godt behandlet. Med i pakken er halvpension med udsøgt traditionel japansk festmad, der tilberedes på jeres ryokan og varierer efter årstiderne. Husk også at smage den lokale øl, der skulle være ekstra god pga. det rene kildevand. Hvis I har lyst til at udforske det naturskønne område, anbefales en togtur gennem den meget smukke Kurobe-kløft.

Dag 16-18: Neonparadiset Tokyo

 

Efter en kort tur med lokaltoget (ikke inkluderet) har I en længere tur med højhastighedstoget Shinkansen (ca. 2,5 timer). Togene kører på minuttet og er pinligt rene. Køb en madpakke på stationen som I kan nyde ombord, inden I ankommer I til sidste stop på turen: Tokyo. Japans hovedstad er verdens suverænt tættest befolkede byområde. I har tre overnatninger her i verdens metropol nummer 1, og hvad I end vælger at lave kommer I ikke til at kede jer! I bor centralt, og kan sagtens få mange oplevelser ved bare at gå en tur i jeres nærområde med blinkende neonlys, alskens butikker og overalt mennesker, mennesker, mennesker. Mulighederne er uendelige: Se på outreret gademode i Harajuku og oplev sjælefred på den nærliggende Meiji Helligdom. Besøg Edo Museet og oplev Tokyos forvandling fra fiskerby til metropol. Spis dugfrisk sushi i Tsukiji, køb elektronik i Akihabara, se ældgamle skatte på Nationalmuseet, shop med de fine i Ginza eller køb billige souvenirs på Nakamise-gaden, der leder op til det smukke Asakusa Kannon tempel.

Få det bedste ud af Tokyo

 

Vi anbefaler, at I bruger en af dagene til en guidet hel- eller halvdagstur for at få mest muligt ud af jeres tid her. Turene giver ikke bare et godt overblik over byen, I når også rigtigt mange attraktioner på kort tid. Vi tilbyder også udflugter til bl.a. Fuji-bjerget og tegnefilmsstudiet Studio Ghibli. Læs mere her.

Læs mere om Tokyo her: Guide til Tokyo

Dag 19: Hjemrejse

I køres med limousine bus til Tokyo Narita Lufthavn. I lander i Danmark samme aften efter en lang flyvetur.

Prisen inkluderer:

  • Fly København – Seoul / Tokyo – København
  • Fly Busan – Osaka
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • Privat transfer fra Incheon Lufthavn til hotel
  • Højhastighedstoget KTX inkl. sædereservation (2. kl.) Seoul – Jeonju – Yeosu
  • Bus Yeosu – Busan
  • 7 dages Hokuriku Arch Pass, som dækker Osaka Lufthavn – Kyoto – Kanazawa – Kurobe Unazuki Onsen – Tokyo
  • Limousine bus til Tokyo Narita Lufthavn
  • 3 nætter på centralt 3* hotel i Seoul (uden morgenmad)
  • 1 nat på traditionel hanok i Jeonju inkl. morgenmad
  • 2 nætter på 3* hotel i Yeosu (uden morgenmad)
  • 2 nætter på 3* hotel i Busan (uden morgenmad)
  • 3 nætter på 3* centralt hotel i Kyoto (uden morgenmad)
  • 2 nætter på 3* hotel i Kanazawa (uden morgenmad)
  • 1 nat på traditionelt japansk ryokan i Unazuki Onsen inkl. halvpension
  • 3 nætter på 3* centralt hotel i Tokyo (uden morgenmad)

Gratis starter kit:

Alle vore rejsende får desuden et “starter kit” bestående af:

  • Bykort
  • Vandrekort
  • Rejseguides

Prisen inkluderer ikke:

  • Andre måltider end nævnt ovenfor
  • Lufthavnstransfer i Busan (vi anbefaler metro eller taxa)
  • Lokal togbane til Unazuki Onsen (betales på stedet, p.t. JPY 1.260 t/r)
  • Sightseeingture (kan tilkøbes)
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes – DKK 649)

Priser og reservation:

Kategori:TosengsværelseEnkeltværelseTresengsværelse
Basis19.990 DKK25.490 DKK20.490 DKK
SuperiorPå forespørgselPå forespørgselPå forespørgsel
Højsæsonstillæg*+1.000 ~ 3.000 DKK+1.000 ~ 3.000 DKK+1.000 ~ 3.000 DKK
Super-højsæsonstillæg**+3.000 ~ 5.000 DKK+3.000 ~ 5.000 DKK+3.000 ~ 5.000 DKK

Tilkøbsmuligheder:

Antal personer:Tre personer og opTo personerEn person
Tillæg Jeonju privat heldagstur+1.700 DKK+2.000 DKK+3.700 DKK
Tillæg for natfærge i stedet for fly til OsakaFra +1.100 DKKFra +1.100 DKKFra +1.100 DKK

Alle priser er per person.

*) Højsæson i Japan er ca. 10. – 25. april, 25. juni – 31. juli og 01. september – 15. november.
**) Super-højsæson i Japan er 15. marts – 10. april, 25. april – 10. maj og 01. – 31. august.

Ovennævte priser er fra-priser, og kan variere meget i henhold til pladssituationen på fly og hotel.
Man kan få en fornuftig pris, hvis man er ude i god tid (9 måneder i forvejen).
Prisforskellen kan være 1.000-5.000 kr. pr. person afhængig af tidspunktet for reservation.
Japanspecialisten udarbejder selvfølgelig rejsen til den bedst mulige pris og løsning, iht. de rejsendes ønsker og fleksibilitet.
Vi tilbyder også overnatning på hotel i superior kategorien. Kontakt os for mere information.

Reservation:

Ønsker du at reservere denne rejse, så kontakt os venligst på info@japanspecialisten.dk eller ring på 33 45 40 04.

Passer rejsen ikke til dine ønsker?

Vi kan altid justere i programmet, så du får de oplevelser med, du drømmer om.
Kontakt os for mere information.

Bemærk:

Ovennævne priser er frapriser, og kan variere i henhold til pladssituationen på fly og hotel ved reservation.

Book i god tid!

Japan vokser i popularitet som rejsemål, og derfor anbefaler vi at booke i så god tid som muligt. Vi gør hvad vi kan, men kan desværre ikke altid booke hoteller og fly, hvis vi kun er få måneder fra afrejse. Særligt er det vigtigt at være i god tid når det gælder rejser i påsken/kirsebærblomstringen, sommerferien (juli/august) og efteråret (oktober/november).

Overnatning:


3* hotel i det centrale Seoul, Sydkorea

hotel_sunbee_seoulEt godt hotel til en god pris i et af Seouls knudepunkter, tæt på masser af shoppe- og spisemuligheder, metro og Seoul centrum. Kategorien er business hotel: her er ikke mange ekstra services, men lækre og relativt store vestlige værelser med eget bad/toilet, LCD TV, køleskab. Normalt også internet.

Traditionel overnatning i Jeonju

Rakkojae HahoeEn nat i det gamle Korea. I sover på gulvet i smukke, traditionelle rum der diskret er tilføjet bad/toilet og aircondition. Et ophold med nærvær og varme.

3* hotel i Yeosu, Sydkorea

Busan_Haeundae-Sunset-HotelLækkert, centralt beliggende hotel, med god adgang til Yeosus attraktioner. Gode og bekvemme værelser med moderne faciliteter.

3* hotel i Busan, Sydkorea

Busan_Haeundae-Sunset-HotelGodt hotel, enten ved stranden eller i det centrale Busan. Gode vestlige værelser med moderne faciliteter.

3* hotel i det centrale Kyoto, Japan

Et nydeligt 3-stjernet hotel i hjertet af Kyoto, med nem adgang til offentlig transport så I får de bedste muligheder for at komme rundt i Kyoto og derved få det optimale ud af deres ferie. Værelserne er veludstyrede og vestlige i stil. De er rene og pæne, omend noget små.

3* hotel i Kanazawa

Vestligt turistklasse hotel med god beliggenhed. Værelserne er gode og funktionelle, med alle basis faciliteter som gør opholdet behageligt. Ved stationen finder man den store busholdeplads, hvorfra man kan tage de mange sightseeingbusser til alle områder af Kanazawa, såsom Kenrokuen-haven eller samurai- eller geisha-distrikterne. Området byder også på god shopping, og der findes mange restauranter i gå-afstand.

Traditionelt ryokan i Unazuki Onsen, Japan

Ryoso Kawaguchi Miyajima Ryokan JapanEn nat i det gamle Japan. Hyggeligt familiedrevet pensionat hvor I sover på gulvet i smukke, traditionelle rum. Udsøgt aftens- og morgenmad bestående af et utal små, delikate retter. Husk at nyde det varme kurbad!

3* hotel i det centrale Tokyo, Japan

I bor på et tre-stjernet hotel i et af Tokyos knudepunkter, med nem adgang til byens super effektive offentlige transport. Jeres værelser er veludstyrede og vestlige i stil. De er rene og pæne, omend noget små.

Praktisk information

Sydkorea og Japan er nogle meget spændende lande, men ikke altid lige lette at gå til. Man får både en nemmere og mere interessant rejse, hvis man kender noget til land og kultur inden man tager af sted. Vi har sammensat en praktisk guide til begge lande, som vi anbefaler I læser for at være godt klædt på til rejsen. Klik på nedenstående links.

Guide til Sydkorea

Guide til Japan