Bjerge og vandreture i Japan

Bjerge og vandreture i Japan

Bestig Fujiyama, Japans hellige bjerg

Japans natur er stor, vild og helt anderledes den danske. Japan er mest berømt for sine myldrende storbyer, men faktisk er 80% af landets areal er dækket af skov og bjerge. Der er derfor rige muligheder for vandreferie i Japan. Højdepunktet er naturligvis Japans højeste bjerg, Fujiyama. Bjerget er verdensberømt og for japanerne er det helligt. Det betragtes som en slags pilgrimsrejse at bestige Fujiyama ved solopgang, noget alle japanere skal gøre mindst en gang i livet. Heldigvis er det ikke et stejlt bjerg, og man kan oven i købet tage toget noget af vejen op.

Kategori:

Vandreture gennem det gamle Japan

Udover skove og bjerge har Japan også nogle særdeles velbevarede gamle stier. De forbandt hele landet i samurai-tiden, så samurai-høvdingene kunne holde styr på deres undersåtter. Især er den omtrent 8 km. lange sti mellem de to mindre byer Magome og Tsumago er særdeles smukt bevaret. Begge byer har også bevaret meget af den gammeldags charme og er værd at overnatte i.

Vandreferie med luksus overnatning og varme kilder fra vulkaner

En af de bedste ting ved vandreferie i Japan er overnatningen. Japans naturskønne områder er fulde af gamle gæstgiverier, der tilbyder komfort på traditionel vis: bad i varme kilder, hvis vand varmes op under jorden af Japans mange vulkaner, lækre hjemmelavede måltider med årstidens bedste råvarer, og lune futonsenge på bløde, flettede tatami-måtter. Den perfekte forkælelse efter dagens strabadser.

Kontakt Japanspecialisten for mere information

Japanspecialisten har over 35 års erfaring med rejser til Japan. Vi kan skræddersy jeres rejse så den passer til netop jer. Kontakt os i dag på info@japanspecialisten.dk eller ring på 3345 4000.