Japansk etikette

Japansk etikette 2018-07-24T10:38:03+00:00

Japansk etikette

Af Kristian Ditlev Jensen

Mange ting gøres anderledes i Japan end i Danmark. Generelt forventer japanerne, at udlændinge opfører sig uvant og begår fejl, ligesom også vi naturligvis ville acceptere, hvis en japaner ikke kendte til alle vores skikke og omgangsformer. Men visse ting bør man dog som dansker kende til, når man besøger Japan, så man ikke kommer galt af sted.

Når man hilser på en japaner forventer man jo som imødekommende udlænding, at man skal bukke. Det er også det mest korrekte i Japan. Men man skal være opmærksom på, at de lige så imødekommende japanere ofte gerne vil give hånd til udlændinge. Og så er det høfligst at tage imod det tilbud. Ikke desto mindre skal der bukkes flittigt i Japan og hellere en gang for meget, end en gang for lidt.

Efter et par dage sidder det i kroppen, at et smil næsten altid er forbundet med et dybt nik med hovedet, og at man bukker høfligt, når man introduceres til fremmede. I Japan bukker nyhedsoplæseren på tv for seerne, så det er noget, man går op i. Husk, at hvis man bukker på en tatami-måtte, så knæler man, imens man gør det. Generelt er det dog for turisten i orden at lave et nik med hovedet.

Det traditionelle japanske bukkeri er en avanceret, social dans, som det kan være svært at mestre totalt. Yngre bukker dybere for ældre, end gamle bukker for unge. Kvinder bukker dybere for mænd, end mænd bukker for kvinder. Børn bukker dybere for voksne end omvendt. På den måde er status vigtig, så hvis man nu skulle være så heldig at møde kejseren, så er det bare med at bøje halvfems grader i livet og bevare holdningen så længe, man overhovedet kan. Kvinder har typisk hænderne foran skridtet, når de bukker, mens mænd holder deres ned langs siden.

Visitkort

Visitkort er vigtige i Japan. En af grundene er, at man ikke kan høre på folks navne, hvad de betyder. Man skal se de kinesiske skrifttegn for at vide det. Så ved alle mere formelle introduktioner er det tilrådeligt, at man har visitkort parat og at man har nok til at give et til hver deltager i indtroduktionen. Har man planer om at gøre forretninger eller deltage i formelle møder i Japan, er det helt afgørende, at man har visitkort og meget gerne med japansk skrift på den ene side. Det er vigtigt at visitkortet udleveres ved mødets start, så alle kender alle, når man skal snakke forretninger.

Man både giver og modtager altid vigtige ting med begge hænder i Japan. Det gælder penge i butikker, te ved te-ceremonien og så videre. Og det gælder også ved uddeling af visitkort. Desuden skal man stå op, hvis man giver et visitkort til en, der står højere end en selv i status. En vigtig detalje er i den sammenhæng også, at det betragtes som høfligt, at man kigger længe på et visitkort, når man modtager det. Man skal som minimum lige studere det.

Når man har modtaget kortet, må det ikke behandles lemfældigt og stoppes i en baglomme, men skal i stedet med stor omhu lægges forsigtigt ned i en tegnebog eller til nød placeres i en skjortelomme. Modtager man kortet under et møde, skal man lægge det på bordet foran sig, så man hele tiden kan huske de andre mødedeltageres navn og rang. Har man flere kort, lægges de i sirlig orden foran én. Og det betragtes som høfligt, at man kigger ofte på kortene.

Medbring en gave

Det er høfligt at tage en lille gave med som tak for invitationen, når man besøger en japaner. En sådan temiyage –der typisk kan fortæres, det kan være en kage eller en flaske sake. På samme måde er det en god idé at have en omiyage med, når man har været ude og rejse og vender hjem. Ordet dækker cirka det, vi herhjemme kalder souvenir, men også her er der tit tale om karakteristiske kager eller lignende fra den egn, man har besøgt.

Tag skoene af

I Japan tager man skoene af inden døre og ofte udleverer værten i stedet indesko. Denne regel gælder sommetider også på offentlige steder som for eksempel i visse restauranter. Typisk er der en fysisk kant, et trin, af træ og hvis der står en masse sko dér, skal man naturligvis tage sine egne af. Hvis man inde i et hus kommer til et rum med de blødere rismåtter, de traditionelle tatami-måtter, så skal selv indeskoene smides. Men man skal beholde strømperne på. Ofte er der specielle toiletsko, som benyttes på toilettet. Så stiller man sine egne indesko udenfor.

Toiletbesøg

I Japan er der to typer toiletter, det traditionelle japanske og det vesterlandske. Ofte er der på offentlige toiletter kun japanske toiletter, som kan minde om dem, vi kender fra Sydeuropa. Det er i princippet bare et hul i jorden. Her må man ned på hug og sidde men husk, at man i Japan skal sætte sig med front mod toilettet. Da der ofte ikke er toiletpapir, skal man huske altid at have en pakke papirservietter i lommen. De udleveres ofte gratis, fordi der er en lille reklame trykt på pakken, af smilende piger på eksempelvis togstationer. Man bør også købe et lommetørklæde, så man kan tørre sine fingre, når man har vasket dem. Der er nemlig ikke altid håndtørrer.

Er man så heldig, at der er elektrisk toilet på ens hotel eller hos dem, man besøger, skal man bare nyde turen. De elektriske toiletter har både varme i sædet, indbygget bidet og der er ofte en håndvask over cisternen, hvor vandhanen tænder automatisk, når man trækker ud. Man skal ikke være bange for at prøve at trykke på de mange knapper blot skal man lige være forberedt på, at man kan risikere at få en vandstråle bagi. Japanerne går ind for renhed, og det elektriske toilet er en af de indretninger, hvor det viser sig meget tydeligt.

Når man har vænnet sig til hele proceduren, går det snart op for én, at det faktisk er ganske behageligt at være rigtig ren efter et toiletbesøg. Eneste advarsel er, at der ofte også er en meget hård vandstråle. Men ingen er endnu døde af at prøve et elektrisk toilet.

Om at gå i bad

I Japan består badeværelset af et afklædningsværelse og et tilstødende badeværelse med både karbad og bruseniche. Toilettet er oftest i et helt andet rum. Karbadet har i Japan kun den funktion, at det skal få den badende til at slappe af efter en lang dags strabadser i Japan bader man nemlig altid om aftenen. Men selve rengøringen af kroppen finder ikke sted her. Den udfører man under den bruser, der som regel er ved siden af badekaret.

Det er strengt forbudt at bruge sæbe i badekarret. Ofte deles man i en familie om det varme vand og bader efter tur, så det er vigtigt man er ren inden. Det er værd at bemærke, at japanerne har en tradition for meget varme bade. Mange udlændinge føler sig som hummere, første gang de prøver en tur i det omtrent kogende vand. Et trick er, at man skal undgå at bevæge sig for meget rundt i vandet. Så føles det nemlig knap så varmt.

Sid ned

I Japan sidder man traditionelt på gulvet. I vore dage har man på de fleste restauranter borde efter vestligt forbillede eller et hul i gulvet under det lave bord, så udlændinge kan stikke benene derned. Men man undgår ikke helt at skulle sidde på gulvet i Japan, og da slet ikke, hvis man deltager i de mere traditionelle dele af den japanske kultur som for eksempel teceremonien. De fleste vesterlændinge synes, det er hårdt at skulle sidde på gulvet i timer ad gangen. Årsagen er den enkle, at vi ikke er vant til det.

Traditionelt sidder man faktisk ikke, man ligger snarere på knæ. Det er i hvert fald det mest formelle. Hertil kommer så to afslappede positurer, som henholdsvis mænd og kvinder kan indtage. Kvinder, men kun kvinder, kan sidde i havfruestilling med benene ud til siden, mens mænd og kun mænd kan sidde i skrædderstilling. Bemærk i øvrigt at æresgæsten ved formelle lejligheder altid sidder længst fra indgangen til rummet, mens værten sidder tættest på indgangen til rummet.

Kristian Ditlev Jensen (f. 1971) er forfatter, oversætter og journalist. Han har i over ti år skrevet for flere danske aviser og oversat en række bøger fra amerikansk. Som forfatter har han udgivet en prisbelønnet selvbiografi, der er oversat til flere sprog. Hans forfatterskab omfatter også den lille essaysamlig Røde Kager og Grøn Te, som handler om japansk kultur. Den udkom i 2002 på Gyldendal.