Kobe

Her kan du købe verdens dyreste kød

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

Hvad gør Kobe speciel?

Kobe var en af de første japanske byer som handlede med udlandet, og det internationale islæt ses stadig overalt her i denne store havneby. Den dag i dag har Kobe en stor udenlandsk befolkning, især bestående af kinesere og koreanere, men også europæere, amerikanere og indere. Også i arkitekturen ses dette. Byen er generelt mere international i stilen og har sågar et stort område med bygninger i diverse europæiske stilarter, også et såkaldt ”dansk hus”. Dette område er dog noget lurvet nu, da det havde sin storhedstid i de rige 80ere. I dag er det mest et kuriosum.

Mere spændende er byens store Chinatown og den smukke havnefront, der især er betagende efter mørkets frembrud, når byen lyser op. Kobe er desværre også kendt for det store jordskælv i 1995, men man kan ikke i dag se at byen blev ødelagt.

Det centrale Kobe er kendt for sit natteliv og byen er også berømt for Kobe bøf, som er verdens dyreste kød. Køerne drikker øl, hører klassisk musik og får massage hver dag! Det fine marmorerede kød smelter simpelthen på tungen og er oplevelsen værd, hvis man er villig til at betale for det. I byen er der også flere kendte sakebryggerier og man kan besøge dem og få prøvesmagning. Byen ligger blot 30 min. kørsel med Shinkansen vest for Kyoto.

Facebook

Get the Facebook Likebox Slider Pro for WordPress