Beppu

Beppu 2018-04-12T13:27:46+00:00

Beppu – Japans mekka for kurbade

Bliv afslappet med en tur i de varme kilder

Hvad gør Beppu speciel?

Byen er én af den sydligste ø Kyushu’s større byer, og den betragtes nærmest som en slags forlystelsespark indenfor badning i varme kilder i alle udformninger. 100 millioner liter vand fra naturligt varme vulkanske kilder strømmer dagligt igennem byens utallige kursteder. Dampbade, mudderbade, bade med det ene eller det andet helbredende mineral – alt kan prøves her! Man kan også vælge at blive gravet ned i varmt mørkt sand, som skulle have en helende effekt på krop og hud. Det er også i Beppu at man kan besøge de syv ”Helveder” – forskellige former for vulkanske bade man absolut IKKE skal bade i, men som er flotte at se på, bl.a. det grå mudderbad og det røde ”blodbad.”

Beppu ligger på Kyushu’s østkyst, og der går et hurtigtog hertil fra Hakata Station i Fukuoka. Transporten er ca. 2 timer. Ikke langt fra Beppu ligger det berømte Aso-bjerg, Japans største aktive vulkan, der med fem vulkanske toppe, er verdens største krater. Prøv svævebanen og se lige ned i nogle af bjergets kratere!