[[[tab1]]]
Destinationer: Varighed: Rejseperiode: Pris: Afrejse: | Tokyo, Hakone (Fuji-bjerget), Kyoto evt. Hiroshima og Miyajima 12 dage Hele året Fra DKK 13.200 København og Billund (fra andre lufthavne, kontakt os herom) |
Dag 01: Afrejse
Dag 02: Tokyo - ankomst og sighseeing
Dag 03: Tokyo - Fiskemarkedet, kejerpaladset og moderne arkitektur
Dag 04: Tokyo - Udflugt til Nikko, Fuji eller Kamakura
Dag 05: Tokyo - Shopping og gourmetoplevelser i højklasse
Dag 06: Hakone - Varme kilder, Hiking og traditionel overnatning
Dag 07: Hakone - Vulkaner, sejltur og svævebane
Dag 08: Kyoto - Guldtemplet og Nijo-borgen
Dag 09: Kyoto - Den filosofiske sti, Sølvtemplet og Kiyomizudera
Dag 10: Kyoto - Udflugt til Nara eller Miho Museet
Dag 11: Kyoto - Heian-jo og geishaerne i Gion distriktet
Dag 12: Hjemrejse
- Flybillet: København – Tokyo / Osaka – København
- Luftavnsskatter
- 4 nætter på hotel i
Tokyo - 2 nætter på japansk hotel i
Hakone
- 4 nætter på hotel i
Kyoto -
Lufthavnsbus, Narita Lufthavn til hotel i Tokyo
- 3 dages Hakone Free Pass
- Shinkansen Togbillet fra Hakone til Kyoto
- Lufthavnsbus, Kyoto til Osaka lufthavn
- Måltider
- Sightseeingture (kan tilkøbes)
- Rejseforsikring
- Afbestillingsforsikring (DKK 350)
| Kategori: | Tosengsværelse | Enkeltværelse | Højsæson* |
| Basis: | 13.200 | 16.470 | 1.500 |
| Superior: | 16.230 | 21.950 | 1.500 |
| Deluxe | 22.460 | 30.850 | 1.500 |
* Højsæson; 01 juli - 25 Oktober 2012.
Ovennævne priser er frapriser, og kan variere i henhold til pladsituationen på fly og hotel ved reservation.
Passer rejsen ikke til dine ønsker? Så kan vi justere i programmet. Kontakt os herom for mere information.
Vil I også gerne opleve den mindeværdige by, Hiroshima samt den hellige ø, Miyajima, kan I nemt tage dertil som en dagstur med højhastighedstoget Shinkansen. i bliver guided til Miyajima, hvor i bl.a. vil se det berømte Itsukushima templet og den smukke tori port i vandet.
Efterfølgende tager i med guiden til Hiroshima centrum hvor i oplever fredsparken og Abombe museet.
Pakken inkluderer:
- Togbillet, Kyoto - Hiroshima t/r med Shinkansen t/r
- Transport mellem Hiroshima og Miyajima t/r
- Engelsktalende guide
- Entré til Itsukushima templet samt Abombe museet.
Pris DKK 2690,- per person
Alternativt kan I hoppe på en af de mange sightseeing ture i Tokyo eller Kyoto med engelsktalende guide.
Har du lyst til en halvdags eller heldagsture, en tur ud til Nikko, lave sushi, sakesmagning eller er du blot interesseret i moderne arkitektur, Manga animation eller templer, så kan vi hjælpe med at finde den rigtige tur til dig.
Se de mange muligheder nedenfor:
Tokyo og Kyoto
[[[tab2]]]
Dag 1:
Afrejse fra Danmark til Tokyo.
Dag 2-5: Tokyo
I ankommer til Tokyo. Efter immigration og toldbehandling, fortsætter I med lufthavnsbusserne til Tokyo Centrum.
Østens metropol, Tokyo, er en storby udover det sædvanlige. I et land med dybe traditioner og en stærk kultur, sammensat med det nyeste indenfor innovativt design, niche-butikker og Michelin-restauranter, gør byen til en unik oplevelse man ikke kan finde i nogen anden storby.
Der er alt for en hver smag: Ønsker I at fordybe Jer i kulturelle oplevelser, templer og japanske haver, eller vil I hellere udnytte tiden på det seneste indenfor moderne arkitektur, high-tech udstyr og gourmet oplevelser, så er der mulighed for det hele.
I starter med 4 overnatninger i Tokyo. Jeres hotel ligger i det pulserende distrikt Shinjuku, og gåafstand til Shinjuku Station som er et af Tokyos knudepunkter. Herfra kører utallige metro linjer og JR linjer, så I kan komme frem til alle Tokyos seværdigheder og attraktioner indenfor få minutter.
I nærområdet finder i også utallige barer, restauranter, shopping centre, niche-butikker og cafeer.
Der er mange udflugtsmuligheder både i og fra Tokyo.
Se mulighederne for sightseeingture i Tokyo her
Dag 6-7: Hakone
I dag forlader I den pulserende by Tokyo.
Kun en halv time udenfor Tokyo begynder landskabet at blive mere bjergrigt, og vi nærmer os Japans mest kendte vartegn Mt. Fuji. Ved foden af det hellige bjerg ligger Hakone Nationalpark.
Parken er et udsøgt tilflugtssted for lokale japanere. Parkens undergrund er nemlig rig på varme kilder med sunde mineraler. Og hvis der er noget japanerne holder af, så er det at bade i disse kilder, som på japansk hedder ”Onsen”
Området har mange aktiviteter, hvor I vil kører med bjergtogbanen gennem de smukke dale, tage en afslappende sejltur på Ashi søen, samt tage på en svævebanetur op af den stadig aktive vulkan Owakudani. Alt dette mens det 3.776 meter høje bjerg Mt. Fuji dominerer i horisonten.
I bor to nætter i hjertet af nationalparken, hvor I selvfølgelig frit kan bade i hotellets badehus med ægte varme kilder. Om aftenen serverer Jeres japanske ryokan traditionel japansk middag.
I er udstyret med et Hakone Free Pass, som giver fuld adgang til udvalgte busser, tog, svævebaner og både i hele parken samt transport mellem Shinjuku Station i Tokyo og Hakone nationalpark.
Dag 8-11: Kyoto
I dag forlader I Hakone og stiger ombord højhastighedstoget Shinkansen til Kyoto. Togturen er på cirka 2½ time, hvor I f.eks. kan nyde en ”obento” frokost (japansk madpakke), mens Japan suser forbi i næsten 300 km/t. Nyd turen, og husk at holde øje med Mt. Fuji, Japans varetegn som I passerer.
Kyoto var Japans hovedstad fra år 794 til 1858. Byen er domineret med sine 1200 templer, og siges at være blandt de smukkeste byer i verdenen. Kyoto er også centrum for kulturelle oplevelser, hvor der er mulighed for at opleve te ceremonier, ikebana blomsterbinding eller kimono påklædning. Et besøg til Kyoto er et must, og for mange er dette en by man har lyst til at vende tilbage til igen og igen.
Imens du er i Kyoto, anbefaler vi at I tager en sightseeing tur for at udnytte tiden bedst muligt.
Se mulighederne for sightseeingture i Kyoto her
Dag 12:
Det er tid til at sige farvel til Japan. I bliver hentet på hotellet i Kyoto, og kørt til Osaka lufthavn (ca. 1 time) hvor i har Jeres forbindelse retur til Danmark.
[[[tab3]]]
BASIS overnatning:
Shinjuku Washington Hotel Tokyo 3*

Beliggenheden er perfekt i hjertet af det sprudlende Shinjuku, hvor der er skyskrabere, neon og gang i den 24 timer i døgnet. 6 min. væk ligger knudepunktet Shinjuku Station, hvorfra man kommer videre til alle Tokyos store attraktioner. Værelserne er veludstyrede og vestlige i stil. De er rene og pæne, omend noget små.
Fuji Hakone Guest House 2*

Familien Takahashi driver dette hyggelige gæstgiveri i hjertet af nationalparken. De taler godt engelsk og hjælper gerne med vandreruter eller spisesteder. Værelserne er simple og fine i traditionel japansk stil, og der er flere badehuse med vand fra varme kilder. Køkken til fri afbenyttelse og døgnkiosk rundt om hjørnet.
Kyoto Karasuma Hotel 3*

Karasuma Kyoto Hotel er et nydeligt 3-stjernet hotel beliggende i hjertet af Kyoto. Med Shijo metrostation (1 min. til fods) og Hankyu Karasuma Station (3 min. til fods) har alle gæster de bedste muligheder for at komme rundt i Kyoto og derved få det optimale ud af deres ferie. Udover metrostationerne er der også et stort udvalg af butikker, restauranter og caféer lige udenfor hotellet.
I bor højt oppe på dette hotel og er sikret en skøn udsigt. Alle værelserne er moderne, veludstyrede, og større end Tokyo-standarden. Beliggenheden er perfekt i hjertet af det sprudlende Shinjuku, hvor der er skyskrabere, neon og gang i den 24 timer i døgnet. 3 min. væk ligger transportknudepunktet Shinjuku Station.
Hotel Merveille Hakone 3+*

Lille og dejligt hotel i hjertet af nationalparken. I bor kun 5 min. gang fra Hakone Gora station, og der er også butikker og restauranter i området. Værelserne har balkon og er rummelige og pæne. Her er bade med varme kilder, jacuzzi og sauna. Jeres ophold er inklusive morgenmad og I kan desuden spise lækker gourmet aftensmad her.
Kyoto Tokyu Hotel 4*

Hotellet ligger perfekt, kun 15 minutter til fods fra Kyoto Station. Det ligger lige ved siden af Nishi Honganji templet, som er et af de vigtigste buddhistiske templer i Kyoto. Hotellet har gode funktionelle værelser, som er dejlig rummelige. Området udenfor hotellet er roligt med lokale restauranter.
DELUXE overnatning:
Cerulean Tower Hotel Shibuya, Tokyo 5*

Luksusovernatning i hjertet af Tokyo. I bor højt oppe med en spektakulær udsigt over Tokyo’s sprudlende Shibuya. Her er skyskrabere, neon og gang i den 24 timer i døgnet. 5 min. væk ligger den store Shibuya Station med både tog og metro. Jeres værelser er store og med al tænkelig komfort. Stilen er vestlig, moderne og lækker, men stadig med japansk-inspirerede farver og mønstre. Hotellet har et væld af faciliteter: restauranter, barer, pool og fitness – ja til og meget eget Noh teater!
Senkyoro Ryokan, Hakone 4+*

Dette traditionelle men luksuriøse gæstgiveri ligger omkranset af en stor og vild have, som man kan se fra de smukke åbne værelser. Opholdet er inklusive fantastisk gourmetmad til morgen og aften. Her er skønne bade med varme kilder, mælkehvide pga. et naturligt højt sulfurindhold, der skulle have en helende effekt.
Kyoto Okrura Hotel 5*

I hjertet af Kyoto, lige overfor Kyoto rådhus, finder man nok byens bedste hotel. Man har smuk udsigt udover byen og bjerglandskabet fra værelserne og fra restauranterne på øverste etage. Det tager kun 10 min. at gå ned til Gion Corner som er Kyotos Geisha kvarter. Der er et stort udvalgt af restauranter og butikker samt historiske seværdigheder lige uden for hotellet.
[[[tab4]]]
Det er en god idé at forberede sig godt inden man ankommer til Japan for første gang. Det er en meget anderledes kultur og mange ting foregår på en helt anden måde end i vores verden.
Herunder et par praktiske informationer samt nogle gode råd til hvad man bør overveje før man rejser afsted mod Japan.
PRISNIVEAU
Generelt er prisniveauet som i Danmark, lidt billigere endda. Udbuddet af varer er væsentligt større.
MORGENMAD
Som alternativ til en dyr hotelmorgenmad, der ikke er inkluderet i prisen på de japanske hoteller, kan man gå på en japansk café som serverer "morning service", indeholdende kaffe, toast og salat til en fornuftig pris. Friske sandwich og fyldte risboller (onigiri) findes i alle døgnkiosker.
VALUTA
Valutaen i Japan hedder Yen, og er den eneste valuta som anvendes. Rejsechecks i Yen og Dollars accepteres i banker og store hoteller. Men man bør væbne sig med tålmodighed. Danske Kroner veksles til en meget dårlig kurs, hvorfor det anbefales at købe yen hjemmefra.
TIDSFORSKELLEN
Tidsforskellen er 8 timer når vi har vintertid i Danmark, og 7 timer når vi har sommertid.
TELEFONI
Telefonbokse findes overalt, men er lidt besværlige at anvende. Hvis man skal ringe hjem til Danmark, skal man finde de grå telefoner, hvor der står "International" . Man kan købe flere forskellige slags telefonkort i kioskerne og efter lidt øvelse er de lette at anvende og væsentlig billigere, end hvis man ringer fra hotellet.
Der er efterhånden kommet en del mobiltelefoner på det danske marked, der kan anvendes i Japan. Alternativet kunne være at leje en telefon under opholdet i Japan, læs mere her.
BAGAGESERVICE
Tung bagage kan med fordel sendes med express-service, der er nemt, billigt og sikkert i Japan. Gå til den nærmeste convenience store og bed om "takuhai-bin", eller hør hotellet om de kan hjælpe. Som hovedregel tager det mellem 1 og 2 dage, og koster ca. Kr. 100 per kuffert.
RESTAURANTER
I vinduerne på mange japanske restauranter, finder man dekorative plastattrapper af maden som restauranten serverer. Det er ganske bekvemt, når man ikke kender det japanske navn, på det man har lyst til at spise og blot kan nøjes med at pege.
Sushi er ikke så dyrt i Japan, som i Danmark. Det billigste sted er "samlebånds-sushi", hvor man sidder på rad og række, mens sushien kører forbi på små tallerkener på båndet. Sushien afregnes efter hvor mange tallerkener sushi, man har spist.
DRIKKEPENGE
Man giver ikke drikkepenge i Japan. Derimod kan man nogle steder komme ud for at skulle betale en bordafgift på op til 10% af det totale beløb på en del restauranter og barer. På de såkaldte Izakaya-barer stilles der altid lidt snack frem på bordet, når man sætter sig, og der lægges altid et lille beløb på notaen. Man betaler sjældent ved bordet, men medbringer sin regning og betaler ved udgangen.
ÅBNINGSTIDER
Forretningerne er normalt åbne fra kl. 10 til 19, men flere har åbent til kl. 20 eller senere. Mange varehuse og forretninger holder lukket på en hverdag for til gengæld at have åbent både lørdag og søndag. Banker er åbne fra kl. 9 til 15 mandag til fredag. Postkontorerne er almindeligvis åbne fra kl. 9 til 17 på hverdage og 9 til 12 på lørdage. Overalt i Japan findes der døgnkiosker som 7-11, Lawson, Family Mart og AMPM. De har et forholdsvist stort udbud af hverdagsvarer som f.eks. skriveredskaber, fast food og chokolade. Her kan man også købe de meget lækre risboller omviklet af tang, "onigiri", der nemt gør det ud for en sund, billig og velsmagende frokost.
PÅKLÆDNING
Påklædningen i Japan er mørkt tøj for mænd og dragt for kvinder, hvis man tager dertil i forretningsøjemed. For turistrejsende er Japan ligeså afslappet som andre steder.
BETALING
Kreditkort accepteres ikke overalt. Japan er stadig i høj udstrækning et kontantland, specielt på de små restauranter og forretninger. Rejsende anbefales at tage kontanter med og kun have kreditkort med i reserve. Hævemaskiner i japanske banker fungerer ikke altid for transaktioner med udenlandske kort. Undtaget er
- Citibank
- Sumitomo Ginko (Bank)
- Posthuse
- 7eleven døgnkiosk
Visakort og Mastercard er de mest anvendelige.
DRIKKEVAND
Postevandet kan uden problemer drikkes i Japan, men det smager mere af klor, end vi er vant til. Vi anbefaler at man køber flasker med kildevand i stedet for.
STRØM
Du skal være opmærksom på at i Japan bruger man 110V i modsætning til 230V herhjemme. Derfor kræver de fleste elektriske apparater en omformer. Nogle genopladelige apparater kan dog selv omstille fra 230V til 110V.
I Japan benytter de flade stik (som også benyttes i USA), derfor anbefales der at du køber en adapter.
KLIMA
Klimaet i Japan er ofte mildt og behageligt med svale vintre og meget varme somre. Vintermånederne, især omkring årsskiftet, plejer at byde på klart vejr i flere uger i træk og det bliver sjældent koldere end 0 grader. Juni og september er henholdsvis regntid og tyfon-sæson. Efteråret, der varer fra oktober til december, og foråret, der starter i marts og varer hen i maj, er de absolut bedste tider at besøge Japan på.
TAXI
Taxichaufførerne i Japan taler ikke særlig godt engelsk, men de er meget hjælpsomme og pålidelige. I Japan kører man i venstre side og indstigningen i en taxi sker ligeledes i venstre side, hvor chaufføren automatisk åbner og lukker døren for én. Det er ikke så dyrt at køre i taxi som i Danmark og hvis man er flere sammen, kan det betale sig at leje en taxi med chauffør for en dag og bede ham om at være guide, hvis han altså taler et forståeligt engelsk.
AFREJSE
Check-in i Japan skal ske to timer før afrejsen.
PAS OG VISUM
Kunden er forpligtet til at sørge for at medbringe pas og de for rejsens gennemførelse nødvendige visa. Ved fremmed statsborgerskab bør den rejsende søge oplysninger om de krav, der stilles til eventuelt visum. Den rejsende skal endvidere ved bestillingen oplyse om eventuelt fremmed statsborgerskab, så rejsebureauet kan give fornøden vejledning. Udlades sådanne oplysninger med en eventuel afvisning ved grænsen til følge, kan der ikke gøres krav gældende overfor Net Travel Service A/S.
[[[tab5]]]
Har du lyst til at dele dine oplevelser omkring denne tur med andre, send gerne dine kommentarer til
info@japanspecialisten.dk
Der er p.t. ingen kommentarer
SUPERIOR overnatning:
Century Southern Tower Hotel Tokyo 4*
