JR Narita Express (eller N'EX) er den bedste løsning hvis du har et aktivt
Japan Rail Pass. Køber du en billet på stedet, er prisen JPY 3.140 inkl. pladsreservation. Togturen tager 1 time, og der er afgang hvert 0:15 / 0:45 (fra Terminal 1) og 0:18 / 0:48 (fra Terminal 2) i dagtimerne.
Efter ankomst til Tokyo Station, deler toget sig i to sektioner, hvorefter halvdelen fortsætter mod syd til Shinagawa og Yokohama Station, mens den anden halvdel fortsætter mod vest til Shibuya, Shinjuku og Ikebukuro.
Vær derfor opmærksom på din siddeplads, samt hvor toget er på vej hen. Al skiltning og annoncering er på engelsk både på stationen og under rejsen.
Hvad gør jeg efter ankomst til Tokyo Narita Lufthavn?
Efter bagageudlevering og toldbehandling fortsætter du ud i ankomsthallen. Tydelige skilte med togsymbolet henviser til underetagen. Følg skiltene til du kommer til JR Ticket Office. Her kan du enten indløse dit
Japan Rail Pass eller købe en billet. Pladsbillet er påkrævet på JR Narita Express, og er inkluderet i et
Japan Rail Pass. Du følger nu de røde skilte med JR Narita Express, som fører dig ned til den rigtige perron.
Hvad med min bagage?
Du er selv herre over din bagage under hele turen. Der er specielle sektioner i toget, hvor du kan henstille din bagage. Husk at Japan er et af de mest sikre lande med den laveste kriminalitet, så derfor er der ingen grund til bekymring.
Hvordan køber jeg en billet fra Tokyo Station til Narita Lufthavn?
Ved alle større JR (Japan Rail) togstationer findes der JR billetkontorer hvor du enten kan købe en billet, eller vise dit
Japan Rail Pass og derved få en pladsbillet til den ønskede afgang
JR Sobu Line kører 1 gang i timen fra Narita Lufthavn til Tokyo Station og videre til Yokohama. Prisen er JPY 1300 og rejsen tager ca. 85 minutter. JR Sobu Line er et normalt tog som stopper flere steder undervejs, og bør undgås i myldretider.
Japan Rail Pass kan også benyttes på denne afgang.