Airport Limousine Bus er den mest effektive og behagelige måde at komme Tokyo Narita Lufthavn til Tokyo centrum. Med mere end 700 daglige afgange, er du sikker på at komme ind til byen hurtigt og nemt.
Alle busser kører lige udenfor lufthavnens terminalbygning, så du slipper for at slæbe din bagage op og ned af togperroner, Med direkte services til de fleste hoteller og knudepunkter i Tokyo, er det den mest behagelige og effektive transport, uanset hvor i Tokyo du opholde dig.
Turen tager mellem 60 og 90 minutter, og der bliver annonceret på engelsk under hele turen. Nogle destinationer har afgange hvert femte minut, så du er sikker på at der altid er plads til dig.
Japanspecialisten er officielle udstedere af busbilletter til denne service, og vi inkluderer gerne en billet i forbindelse med din ankomst til Tokyo.
Hvad gør jeg efter ankomst til Tokyo Narita Lufthavn?
Efter bagageudlevering og toldbehandling fortsætter du direkte til ”Airport Limousine Bus” skranken som findes inden i terminalbygningen 1 og 2. Her viser du din billet du har fået af os, som du kan benytte på alle afgange mellem Narita Lufthavn og Tokyo centrum, Yokohama eller Haneda Lufthavn (indenrigslufthavnen).
Du oplyser hvilket hotel du skal bo på, eller hvilket nærliggende knudepunkt du skal hen til, og personalet vil da udstede en billet, og henvise til det platformnummer, hvorfra bussen vil afgå.
Hvis der er lang ventetid eller ikke findes nogen afgang til det hotel du skal bo på, så vil du blive anvist til at tage til et nærliggende knudepunkt eller hotel.
Eksempel 1:
Skal du bo på Park Hotel Tokyo, og der ikke er afgang indenfor den næste time, kan du tage bussen til Shimbashi Station, da hotellet ligger 5 minutter til fods fra denne station.
Eksempel 2:
Skal du bo på Hotel Gimmond Tokyo, som ikke har nogen Airport Limousine Bus service, kan du tage bussen til nærliggende knudepunkt, som i dette tilfælde vil være TCAT (Tokyo City Air Terminal) eller Tokyo Station.
Hvad med min bagage?
Når du står og venter på bussen, vil personalet mærke din bagage med et nummer og give dig et tilsvarende nummer. Dette nummer skal du gemme, så når du stiger af bussen, og skal have din bagage udleveret, kan personalet se at bagagen tilhører dig. Husk at Japan er et af de mest sikre lande med den laveste kriminalitet, så derfor er der ingen grund til bekymring.
Hvordan får jeg udstedt en billet når jeg skal fra Tokyo til Narita Lufthavn?
Når du opholder dig i Tokyo, og skal til Nartia Lufthavn, skal du senest 10 minutter inden bussens afgang have udstedt en billet. Dette kan gøres hos de fleste større hoteller, eller hos ”Airport Bus Service” billetkontorer som findes ved de fleste knudepunkter i Tokyo. Det anbefales at få billetten udstedt dagen før afgang, så du ved hvad tid bussen afgår. Det anbefales også at være på busstoppestedet senest 15 minutter inden afgang.