[[[tab1]]]
Destinationer: Varighed: Rejseperiode: Pris: Afrejse: | Miyako øen 5 dage Hele året (men fraråder første uge i maj samt august) fra DKK 7.835,- Tokyo, Osaka eller Nagoya |
Dag 01: Afrejse fra Japans fastland til Miyako
Dag 02-04: Afslapning, dykning, snorkeling, golf mv med billeje
Dag 05: Afrejse fra Miyako til Japans fastland
- Indenrigsfly t/r mellem hovedbyerne i Japan via Naha lufthavn til Miyako
- Lufthavnsskatter/afgifter
- 4 overnatninger på 4-stjernet hotel
Miyako Tokyu Resort med morgenmad
- 5 dages billeje
- Engelsk GPS
- Oversøiske flybilletter
- Anden transport
- Måltider ikke nævnt ovenfor
- Rejseforsikring
Prisen er kun gyldig hvis øversøiske flybilletter er med et selskab indenfor One World alliancen.
Dette er bl.a. Finnar, British Airways, Qantas, Cathay Pacific, Japan Airlines
Hvis oversøiske billetter ikke er en del af One World alliance, vil der komme et tillæg på
DKK 440 per person.
Blackout i perioden: 04 – 31 marts, 09 jul – 31 aug 2012 samt 10 dec 2012 – 04 jan 201.
| Priser per Person | Enkelt- værelse | Tosengs- værelse | Tresengs- værelse | Firesengs- værelse |
| 01/04 - 28/04 | 11.670 | 7.835 | 7.070 | 6.300 |
| 29/04 - 04/05 | 28.530 | 16.270 | 15.500 | 14.735 |
| 06/05 - 17/06 | 11.670 | 7.835 | 7.070 | 6.300 |
| 18/06 - 24/06 | 15.880 | 10.130 | 9.370 | 8.600 |
| 25/06 - 15/07 | 17.030 | 10.520 | 9.750 | 8.980 |
| 16/07 - 17/07 | 23.165 | 13.590 | 12.820 | 12.050 |
| 18/07 - 31/07 | 21.630 | 12.820 | 12.050 | 11.280 |
| 01/08 - 04/08 | 28.530 | 16.270 | 15.500 | 14.735 |
| 05/08 - 15/08 | N/A | N/A | N/A | N/A |
| 16/08 - 31/08 | 21.630 | 12.820 | 12.050 | 11.280 |
| 01/09 - 16/09 | 15.880 | 10.135 | 9.370 | 8.600 |
| 17/09 - 25/09 | 17.420 | 10.710 | 9.940 | 9.180 |
| 26/09 - 30/09 | 13.970 | 9.180 | 8.410 | 7.645 |
| 01/10 - 20/12 | 11.667 | 7.835 | 7.070 | 6.300 |
| 21/12 - 31/12 | N/A | N/A | N/A | N/A |
[[[tab2]]]
Bliv blæst væk på Japans smukkeste strande!
Dag 1:
Afrejse fra Japans fastland til Miyako. Flyveturen tager ca. 3 timer.
Efter ankomst til Miyako, får I udleveret en lejebil, hvor I på egen hånd kører direkte til Jeres resort.
Dag 2-4:
Miyako-øen er Okinawas næststørste, men ligger meget isoleret og er helt unik i sin skønhed. Her kan I virkelig få den perfekte luksusferie. Øen er uopdaget af udlændinge og rejser I udenfor den japanske sæson er der kun ganske få turister i dette tropeparadis. Det er oplagt at kombinere en ferie til Japans hektiske storbyer med afslapning på Miyako.
I bor på det firestjernede Miyako Tokyu Resort i et stort, smukt rum med balkon. Hotellet ligger lige på stranden og har kurbad, swimmingpool, golf- og tennisbaner, gode børnefaciliteter og flere restauranter. Vi har også sørget for leje af bil i fem dage. Det er sandt at japanerne kører i den ”forkerte” side, men trafikken her er rolig og der er meget at opdage på øen. Den er helt flad hvilket er meget usædvanligt for Japan, og her er grønne marker, hyggelige landsbyer og naturligvis masser af strande. Her er også fantastiske golfbaner og dykkermuligheder – kort sagt, alt hvad der skal til for en luksus afslapningsferie!
Bemærk: Hust at medbringe både dansk og internationalt kørekort.
Dag 5:
Denne dag kører I tilbage til Miyako lufthavn, hvorefter I flyver retur til Japans fastland.
[[[tab3]]]
Miyako Tokyu Resort 4*

Dette 4-stjernede hotel ligger på Miyako, Okinawa øgruppens fjerde største ø. Resortets vidstrakte område går lige ned til den smukke hvide sandstrand, Yonaha Maehama, der strækker sig over syv kilometer og er Okinawas bedste strand overhovedet.
Dette resort er i luksuskategorien. Værelserne er store, dejlige og veludstyrede, og alle har balkon med udsigt over havet.
Læs mere om hotellet her[[[tab4]]]Det er en god idé at forberede sig godt inden man ankommer til Japan for første gang. Det er en meget anderledes kultur og mange ting foregår på en helt anden måde end i vores verden.
Herunder et par praktiske informationer samt nogle gode råd til hvad man bør overveje før man rejser afsted mod Japan.
PRISNIVEAU
Generelt er prisniveauet som i Danmark, lidt billigere endda. Udbuddet af varer er væsentligt større.
MORGENMAD
Som alternativ til en dyr hotelmorgenmad, der ikke er inkluderet i prisen på de japanske hoteller, kan man gå på en japansk café som serverer "morning service", indeholdende kaffe, toast og salat til en fornuftig pris. Friske sandwich og fyldte risboller (onigiri) findes i alle døgnkiosker.
VALUTA
Valutaen i Japan hedder Yen, og er den eneste valuta som anvendes. Rejsechecks i Yen og Dollars accepteres i banker og store hoteller. Men man bør væbne sig med tålmodighed. Danske Kroner veksles til en meget dårlig kurs, hvorfor det anbefales at købe yen hjemmefra.
TIDSFORSKELLEN
Tidsforskellen er 8 timer når vi har vintertid i Danmark, og 7 timer når vi har sommertid.
TELEFONI
Telefonbokse findes overalt, men er lidt besværlige at anvende. Hvis man skal ringe hjem til Danmark, skal man finde de grå telefoner, hvor der står "International" . Man kan købe flere forskellige slags telefonkort i kioskerne og efter lidt øvelse er de lette at anvende og væsentlig billigere, end hvis man ringer fra hotellet.
Der er efterhånden kommet en del mobiltelefoner på det danske marked, der kan anvendes i Japan. Alternativet kunne være at leje en telefon under opholdet i Japan, læs mere her.
BAGAGESERVICE
Tung bagage kan med fordel sendes med express-service, der er nemt, billigt og sikkert i Japan. Gå til den nærmeste convenience store og bed om "takuhai-bin", eller hør hotellet om de kan hjælpe. Som hovedregel tager det mellem 1 og 2 dage, og koster ca. Kr. 100 per kuffert.
RESTAURANTER
I vinduerne på mange japanske restauranter, finder man dekorative plastattrapper af maden som restauranten serverer. Det er ganske bekvemt, når man ikke kender det japanske navn, på det man har lyst til at spise og blot kan nøjes med at pege.
Sushi er ikke så dyrt i Japan, som i Danmark. Det billigste sted er "samlebånds-sushi", hvor man sidder på rad og række, mens sushien kører forbi på små tallerkener på båndet. Sushien afregnes efter hvor mange tallerkener sushi, man har spist.
DRIKKEPENGE
Man giver ikke drikkepenge i Japan. Derimod kan man nogle steder komme ud for at skulle betale en bordafgift på op til 10% af det totale beløb på en del restauranter og barer. På de såkaldte Izakaya-barer stilles der altid lidt snack frem på bordet, når man sætter sig, og der lægges altid et lille beløb på notaen. Man betaler sjældent ved bordet, men medbringer sin regning og betaler ved udgangen.
ÅBNINGSTIDER
Forretningerne er normalt åbne fra kl. 10 til 19, men flere har åbent til kl. 20 eller senere. Mange varehuse og forretninger holder lukket på en hverdag for til gengæld at have åbent både lørdag og søndag. Banker er åbne fra kl. 9 til 15 mandag til fredag. Postkontorerne er almindeligvis åbne fra kl. 9 til 17 på hverdage og 9 til 12 på lørdage. Overalt i Japan findes der døgnkiosker som 7-11, Lawson, Family Mart og AMPM. De har et forholdsvist stort udbud af hverdagsvarer som f.eks. skriveredskaber, fast food og chokolade. Her kan man også købe de meget lækre risboller omviklet af tang, "onigiri", der nemt gør det ud for en sund, billig og velsmagende frokost.
PÅKLÆDNING
Påklædningen i Japan er mørkt tøj for mænd og dragt for kvinder, hvis man tager dertil i forretningsøjemed. For turistrejsende er Japan ligeså afslappet som andre steder.
BETALING
Kreditkort accepteres ikke overalt. Japan er stadig i høj udstrækning et kontantland, specielt på de små restauranter og forretninger. Rejsende anbefales at tage kontanter med og kun have kreditkort med i reserve. Hævemaskiner i japanske banker fungerer ikke altid for transaktioner med udenlandske kort. Undtaget er
- Citibank
- Sumitomo Ginko (Bank)
- Posthuse
- 7eleven døgnkiosk
Visakort og Mastercard er de mest anvendelige.
DRIKKEVAND
Postevandet kan uden problemer drikkes i Japan, men det smager mere af klor, end vi er vant til. Vi anbefaler at man køber flasker med kildevand i stedet for.
STRØM
Du skal være opmærksom på at i Japan bruger man 110V i modsætning til 230V herhjemme. Derfor kræver de fleste elektriske apparater en omformer. Nogle genopladelige apparater kan dog selv omstille fra 230V til 110V.
I Japan benytter de flade stik (som også benyttes i USA), derfor anbefales der at du køber en adapter.
KLIMA
Klimaet i Japan er ofte mildt og behageligt med svale vintre og meget varme somre. Vintermånederne, især omkring årsskiftet, plejer at byde på klart vejr i flere uger i træk og det bliver sjældent koldere end 0 grader. Juni og september er henholdsvis regntid og tyfon-sæson. Efteråret, der varer fra oktober til december, og foråret, der starter i marts og varer hen i maj, er de absolut bedste tider at besøge Japan på.
TAXI
Taxichaufførerne i Japan taler ikke særlig godt engelsk, men de er meget hjælpsomme og pålidelige. I Japan kører man i venstre side og indstigningen i en taxi sker ligeledes i venstre side, hvor chaufføren automatisk åbner og lukker døren for én. Det er ikke så dyrt at køre i taxi som i Danmark og hvis man er flere sammen, kan det betale sig at leje en taxi med chauffør for en dag og bede ham om at være guide, hvis han altså taler et forståeligt engelsk.
AFREJSE
Check-in i Japan skal ske to timer før afrejsen.
PAS OG VISUM
Kunden er forpligtet til at sørge for at medbringe pas og de for rejsens gennemførelse nødvendige visa. Ved fremmed statsborgerskab bør den rejsende søge oplysninger om de krav, der stilles til eventuelt visum. Den rejsende skal endvidere ved bestillingen oplyse om eventuelt fremmed statsborgerskab, så rejsebureauet kan give fornøden vejledning. Udlades sådanne oplysninger med en eventuel afvisning ved grænsen til følge, kan der ikke gøres krav gældende overfor Net Travel Service A/S.
[[[tab5]]]Har du lyst til at dele dine oplevelser omkring denne tur med andre, send gerne dine kommentarer til
info@japanspecialisten.dk
Der er p.t. ingen kommentarer