Select your country:

Okinawa

Karatens vugge og Japans bedste dykkesteder!

Fra det sydlige Kyushu og sydpå næsten til Taiwan ligger Okinawa-øerne. Områdets subtropiske klima, med hvide sandstrande, smaragd-grønne hav og koralrev inbyder til at bade og dykke. Men man skal heller ikke glemme dens historie. 

Som et eget kongedømme i århundreder, udviklede Okinawa en helt unik samling af kunsthåndværk, akitektur og madkultur, stærkt påvirket af både Kina og Japan. Som Japans eneste smeltedige af asiatisk kultur har Okinawa sin helt egen stemning, udsprunget fra det lokale instrument "Japisen", en melodiøs og sydasiatisk rytme som vibrere hvor man end kommer. I radioen, på barer, i karaoke, overalt svæver den frem som en brise over øgruppen. 

Største by hedder Naha. De to gader International Street og Peace Street er hinandens modsætninger. Den første er moderne og bekvem, og den anden en traditionel markedsgade fyldt med asiatiske dufte og snævre sidegader.

I Shuri lige udenfor Naha, finder man de storslåede restaurerede slotte som var Ryukyu-kongernes hovedsæde i 500 år. Disse slotte er et eksempel på blandingen af japansk og kinesisk akitektur, som var karateristisk for denne kultur. 

Afslutningsvis bør man nævne de øer som udgør Japans yderste sydspids Miyako og Iriomote  - her finder man Japans bedste muligheder for badning og snorkling!

Japanspecialisten.dk   |   Vester Voldgade 94   |   1552 København V   |   Tel: 33 45 40 00   |   Fax: 33 45 40 01   |   info@japanspecialisten.dk