Select your country:
Japan under huden, 15 dage med rejseleder (på engelsk)
Afgang hver fredag og nogle mandage - Med engelsktalende rejseleder!
Højdepunkter: Oplev byens lys i Tokyo, Besøg Tokugawa shogunens hvilested, Nyd et traditionelt udendørs onsen-kildebad, Smag på sake i Takayama, Reflektér over fortiden i Hiroshima, Bliv forblændet af et guldbelagt tempel, Dyk ned i Kyotos geisha-kultur, Oplev sammenstødet mellem det gamle og nye Japan.
Pris fra 29.990 Kr.
[[[tab1]]]Japan er evigt indbydende og altid fascinerende. Et land med antik kultur, strenge traditioner og banebrydende teknologi. Oplev alt det bedste dette varierede land kan byde på, fra det livlige Tokyos sus til det hellige hvilested for shoguner i Nikko. Nyd lokale delikatesser på Takayama marked, aflæg et tankevækkende besøg i Hiroshimas Fredspark og udforsk Kyotos pragtfulde templer. Gå på opdagelse blandt antikke borge, frodige landskaber og fascinerende feudal historie på dette autentiske rejseeventyr. Tag jeres humoristiske sans med i bagagen og efterlad alle hæmninger derhjemme!

BEMÆRK:
Engelsk- og japansktalende rejseleder
Afgang hver fredag og nogle mandage

Gruppen:
Størrelse max. 15 personer
Gruppedeltagerne kommer fra hele verdenen. Engelsk er hovedsproget under rejsen. De fleste deltagere er mellem 25 og 40 år, men alle aldre er velkomne.
Hvis man rejser alene, bilver man tildelt en partner af samme køn til at dele værelse med. Enkeltværelse er ikke muligt.

Rejsen inkluderer:
- Fly: København - Tokyo / Osaka - København
- Alle lufthavnsskatter og gebyrer
- 1 nat på hotel og 12 nætter i japansk gæstgiverier
- 2 x morgenmad + 2 x middage
- Alle lokaltransport i følge program
- Japan Rail Pass, 14 dage 2 klasse
- Nogle entreer
- Engelsk- og japansktalende rejseleder

Rejsen inkluderer ikke:
- Rejseforsikring (vi tilbyder Europæiske)
- Afbestillingsforsikring
- Div. entreer (valgfrie)
- Måltider ikke nævt ovenfor (regn med DKK 2.500)

Pris fra DKK 29.990,-
Prisen er vejledende afhænger af kursen på JPY samt flybillettens pris.

Ekstra nætter i Tokyo samt Kyoto kan tilkøbes.
Tilslutning fra provinsen kan tilkøbes.

[[[tab2]]]
Dag 1: Afrejse (hver fredag og nogle mandage)
Afrejse fra Danmark til Tokyo.
Vi anbefaler at rejse et par dage før, for at få mere tid i Tokyo.
Ekstra overnatninger kan tilkøbes.

Dag 2: Tokyo 
Efter ankomst til Tokyo Narita lufthavn, tager du på egen hånd Keisei Skyliner direkte til Ueno Station (endestationen). Hotellet ligger 5 minutter til fods fra Stationen.
Hvis man kigger forbi neonlysene, de højteknologiske indretninger og de overfyldte forstæder finder man i Tokyo en storby der emmer af gamle traditioner. Besøg Ueno parken hvor sarte kirsebærblomsttræer danner en skøn baggrund for et væld af museer, eller tag toget til Ginza og det bedste i luksusshopping. 
Dagen bliver brugt som ankomstdag for alle deltagerne fra hele verdenen. Du har hele dagen til at udforske Tokyo.
Vi overnatter på hotel nær Ueno Station i det centrale Tokyo.

Dag 3: Tokyo / Nikko
I vågner op i den pulerende by, har I mulighed for at kigge nærmere på Tokyo. Østens metropol, Tokyo, er en storby udover det sædvanlige. I et land med dybe traditioner og en stærk kultur, sammensat med det nyeste indenfor innovativt design, niche-butikker og Michelin-restauranter, gør byen til en unik oplevelse man ikke kan finde i nogen anden storby.
Der er alt for en hver smag: Ønsker du at fordybe dig i kulturelle oplevelser, templer og japanske haver, eller vil du hellere udnytte tiden på det seneste indenfor moderne arkitektur, high-tech udstyr og gourmet oplevelser, så er der mulighed for det hele. Benyt de utallige metro linjer og JR linjer, så du kan komme frem til alle Tokyos seværdigheder og attraktioner indenfor få minutter. I nærområdet til hotellet finder du også utallige barer, restauranter, shopping centre, niche-butikker og cafeer. 

Om eftermiddagen skal vi for første gang benytter Japans effektive togsystem, og tager nordpå til helligdommen Nikko.
Vi overnatter to nætter i Nikko på et lokalt gæstgiveri med varme kilder.

Dag 4: Nikko
Nikko har nogle af Japans mest overdådige helligdomme og templer, bl.a. Toshogu helligdommen. Den er det rigt udsmykkede hvilested for Tokugawa shogunen, hvis familie styrede Japan i næsten tre århundreder. Hvis den pyntede arkitektur og de farverige udskæringer ikke lokker, er en vandretur under cedertræerne ved Chuzenji-søen et forfriskende alternativ. 
Vi har hele dagen i denne naturskønne by, hvor vi vil se tættere på helligdommene omkringet af den smukke nationalpark.

Dag 5: Hakone 
I dag forlader vi helligdommen Nikko. Vi tager toget tilbage til Tokyo, og fortsætter mod sydvest. Kun en halv time udenfor Tokyo begynder landskabet at blive mere bjergrigt, og vi nærmer os Japans mest kendte vartegn Mt. Fuji. Ved foden af det hellige bjerg ligger Hakone Nationalpark.
Parken er et udsøgt tilflugtssted for lokale japanere. Parkens undergrund er nemlig rig på varme kilder med sunde mineraler. Og hvis der er noget japanerne holder af, så er det at bade i disse kilder, som på japansk hedder ”Onsen”

Området har mange aktiviteter, hvor vi vil kører med bjergtogbanen gennem de smukke dale, tage en afslappende sejltur på Ashi søen, samt tage på en svævebanetur op af den stadig aktive vulkan Owakudani. Alt dette mens det 3.776 meter høje bjerg Mt. Fuji dominerer i horisonten. 

Vi bor to nætter i hjertet af nationalparken, hvor vi selvfølgelig frit kan bade i hotellets badehus med ægte varme kilder. Vi er udstyret med et Hakone Free Pass, som giver fuld adgang til udvalgte busser, tog, svævebaner og både i hele parken.

Dag 6: Hakone
Slap af på bådtur langs Ashino-ko søens smukke vande og se derefter det betagende landskab oppefra på en svævebanetur. Måske får du et glimt af Fuji bjerget der knejser i horisonten. Gå heller ikke glip af at tage et varmt bad i et udendørs onsen. Hele dagen bliver brugt til at udforske nationalparken.

Dag 7: Takayama 
Fra Hakone forsætter rejsen mod sydvest til den historiske bjergby Takayama, og vores Rail Pass giver jer adgang til det japanske højhastighedstog, shinkansen. Læn jer tilbage og nyd effektiviteten: togene forlader stationen på sekundet, der er sirligt rent og sæderne vender altid den rigtige vej! Man mindes, at man er langt hjemmefra, når man ser bjerge, rismarker og cedertræer flintre forbi med op til 300 km i timen. De sidste par timer foregår rejsen med et langsommere tog, der tager jer langs floder og gennem grønne dale lige ind i hjertet af det gamle Japan. Takayama er en afsides og overordentlig velbevaret bjergby, der ofte kaldes for ”Lille Kyoto.” Især i San-no-machi gaden er de gamle traditionelle træbygninger særdeles smukke, og her kan man købe håndværk, besøge hundrede år gamle sake-distillerier og tage en tur i en gammeldags rickshaw. Man kan også besøge Hida landsbyen, en slags frilandsmuseum lige uden for byen med huse fra forskellige perioder. 

Vi bor to nætter på et minshuku, et familiedrevet japansk gæstgiveri, for at fuldende oplevelsen. 

Dag 8: Takayama
Det siges, at netop denne del af landet har noget af den bedste sake, og de traditionelle markeder og madfestivaler gør Takayama til en godbid af et rejsemål året rundt. Byen ligger i smørhullet mellem de japanske alper og huser friluftsmuseet Hida Folkelandsby. Her kan man vandre blandt stråtækte huse og komme helt tæt på de traditionelle håndværk. Smag en lækker friskbagt taiyaki kage og gå på opdagelse.

Dag 9: Hiroshima 
Vi fortsætter mod sydøst til en by, der ikke behøver nogen introduktion: Hiroshima vil nok altid være synonymt med atombombningen den 6. august 1945. Atombombekuplen, den eneste ruin, og det saglige, men rystende Fredsmuseum vidner om den altomfattende ødelæggelse. Men når man bagefter går ud i den smukke Fredspark eller slentrer ned ad den livlige gågade Hondori, ser man, at livet i Hiroshima fortsætter. Byen er grøn og åben og befolkningen livsglad og festlig. Smag ægte japansk soul food i form af okonomi-yaki: en art omelet med nudler, kål og flæsk, der overhældes med en særlig sovs. 
Vi overnatter 3 nætter på et traditionelt gæstgiveri i hjertet af Hiroshima.

Dag 10: Hiroshima / Miyajima

Vores rejseleder tager os til den lille ø Miyajima, der kan nås på en time med tog og færge, begge dækket Japan Rail Pass. Denne ø blev i gamle tider betragtet som hellig, og huser den smukke Itsukushima helligdom, der er bygget på stolper i vandet for ikke at røre den hellige jord. Der er derudover et væld af hellige steder på øen, bl.a. Daisho-in templet, som Dalai Lama flere gange har besøgt. Husk også at være søde ved de mange tamme shika-hjorte – de betragtes som hellige.

Dag 11: Hiroshima
Denne genfødte by er fuld af livlig energi der står i skarp kontrast til dens tragiske fortid. Vi får tid til at opleve byen på tættere hånd.

Dag 12: Kyoto
For sidste gang tager vi højhastighedstoget mod Japans kulturelle skatkammer. Kyoto, landets gamle hovedstad, har det ypperste indenfor japansk kultur, og med tre overnatninger har vi rig mulighed for at gå på opdagelse. Her er bevaret mere end 1600 buddhistiske templer og 270 shinto-helligdomme. Vi sakl vandre blandt majestætiske bambusskove ved Kodai-ji templet, se de 1001 gyldne statuer af bamhjertighedens gudinde Kannon på San-ju-san-gendo templet, og se ud over hele byen fra Kiyomizu templet med de hellige kilder. Samurai-borgen Nijo, med det såkaldte nattergalegulv, der ”kvidrer,” uanset hvor stille man lister sig hen, er et andet must. 
Vi bor tre nætter på lokalt gæstgiveri i det centrale Kyoto.

Dag 13: Kyoto:
Vi har hele dagen i Kykoto. Se traditionelt kabuki-teater eller et andet show i geisha-kvarteret, Gion Corner. Tag en tur til Japans første hovedstad Nara (45 min.) og se verdens største bronze-Buddha i Todai-ji templet. Besøg på det gamle Kejserpalads, som man ellers skal bestille tid til i forvejen. Vi kan købe fine ting i Kyoto, såsom silke, papir og vifter, og Kyoto er berømt for sin mad og te. Vi anbefaler, at du bruger en aften i Kyoto på en rigtig god restaurant, måske en der serverer gourmet kaiseki mad eller ligeså luksuriøs shojin-ryori, vegetarisk mad som spises af buddhistiske munke. Bed eventuelt hotellets personale om hjælp til at bestille bord. Besøg det storslåede Guldpavilion tempel og tag en spadseretur gennem det berømte geisha-distrikt Gion. 

Dag 14: Kyoto
Vores sidste fulde dag sammen skal nydes i Kyoto. Gå en tur i bambusskovene ved Arashiyama eller besøg Inari, et helligt område syd for Kyoto med tusindvis af Torii porte, inden du tager afsked med nye venner. 

Dag 15: Hjemrejse
Du tager denne morgen til Osaka Lufthavn, hvor du har din afgang tilbage til Danmark.

Udvid rejsen!!!
Vi anbefaler at blive i Japan efterfølgende med nogle ekstra nætter.
Rejsen kan f.eks udvides med ophold i strandparadiset Okinawa!
Læs mere her

[[[tab3]]]Rejsen inkluderer 1 overnatning på hotel og 12 overnatninger på traditonelle gæstgiverier.

Vestlige hoteller:
De fleste overnatninger på denne tur er på vestlige hoteller som vi kender dem fra herhjemme. Og så lige med et "men".
Japanske hotelværelser kan være lidt små, specielt hvis man har meget bagage, og derfor er det en god ide at være forberedt på dette. 
Idet japansk arbejdskraft er forholdsvis dyrt, så er der også mange services som er sparet væk. Room service findes ikke, samt skal man ikke forvente fitness lokaler og business centre. Minibaren er et tomt køleskab. Det er så meningen at man køber sine drikkevare i den lokale kiosk eller supermarked, hvor man derefter kan tage både mad og drikke op på sit værelse. Værelserne er rene og pæne, har bad og toilet, og har altid en central beliggenhed.

 

Traditionelle gæstgiverier (Minshuku)
Vi bestræber os på at komme så tæt på det japanske folk som muligt. Derfor har vi kun lagt en enkelt overnatning ind på et normalt hotel. Resten af overnatningerne kommer til at blive i traditionelle gæstgiverier som fuldender oplevelsen. Dvs. at sko ikke er tilladt inde i huset, og man sover på ”futon” madrasser på gulvet.
Man skal ikke forvente at bad og toilet er på værelset som bliver delt på gangen.
I de fleste tilfælde er der private afløste bade.

 
Disse gæstgiverier er ofte drevet af familier gennem flere generationer og det er som at blive inviteret hjem til et privat hjem. Ens opførelse skal da også afspejle at man er gæst. Det kan være ”curfew” dvs. at når familien går i seng, bliver gæstgiveriets hoveddør lukket, og man skal da sørge for at være hjemme inden da. Det er typisk omkring kl. 22. Men skal også forsøge at minimere larm og vise hensyn til de andre boende.

Der kan bestilles japansk eller vestligt morgenmad, som ofte spises i fællesstuen eller oppe på værelset.

De tre sidste nætter i Kyoto:
Afhængig af afgang, så kan der forekomme ændringer i overnatningen i Kyoto, hvor indlogering bliver på et vestligt hotel. 

[[[tab4]]]

Det er en god idé at forberede sig godt inden man ankommer til Japan for første gang. Det er en meget anderledes kultur og mange ting foregår på en helt anden måde end i vores verden.

Herunder et par praktiske informationer samt nogle gode råd til hvad man bør overveje før man rejser afsted mod Japan.

PRISNIVEAU
Generelt er prisniveauet som i Danmark, lidt billigere endda. Udbuddet af varer er væsentligt større.

MORGENMAD
Som alternativ til en dyr hotelmorgenmad, der ikke er inkluderet i prisen på de japanske hoteller, kan man gå på en japansk café som serverer "morning service", indeholdende kaffe, toast og salat til en fornuftig pris. Friske sandwich og fyldte risboller (onigiri) findes i alle døgnkiosker.

VALUTA
Valutaen i Japan hedder Yen, og er den eneste valuta som anvendes. Rejsechecks i Yen og Dollars accepteres i banker og store hoteller. Men man bør væbne sig med tålmodighed. Danske Kroner veksles til en meget dårlig kurs, hvorfor det anbefales at købe yen hjemmefra.

TIDSFORSKELLEN
Tidsforskellen er 8 timer når vi har vintertid i Danmark, og 7 timer når vi har sommertid.

TELEFONI
Telefonbokse findes overalt, men er lidt besværlige at anvende. Hvis man skal ringe hjem til Danmark, skal man finde de grå telefoner, hvor der står "International" . Man kan købe flere forskellige slags telefonkort i kioskerne og efter lidt øvelse er de lette at anvende og væsentlig billigere, end hvis man ringer fra hotellet.

Der er efterhånden kommet en del mobiltelefoner på det danske marked, der kan anvendes i Japan. Alternativet kunne være at leje en telefon under opholdet i Japan, læs mere her.

BAGAGESERVICE
Tung bagage kan med fordel sendes med express-service, der er nemt, billigt og sikkert i Japan. Gå til den nærmeste convenience store og bed om "takuhai-bin", eller hør hotellet om de kan hjælpe. Som hovedregel tager det mellem 1 og 2 dage, og koster ca. Kr. 100 per kuffert.

RESTAURANTER
I vinduerne på mange japanske restauranter, finder man dekorative plastattrapper af maden som restauranten serverer. Det er ganske bekvemt, når man ikke kender det japanske navn, på det man har lyst til at spise og blot kan nøjes med at pege.
Sushi er ikke så dyrt i Japan, som i Danmark. Det billigste sted er "samlebånds-sushi", hvor man sidder på rad og række, mens sushien kører forbi på små tallerkener på båndet. Sushien afregnes efter hvor mange tallerkener sushi, man har spist.

DRIKKEPENGE
Man giver ikke drikkepenge i Japan. Derimod kan man nogle steder komme ud for at skulle betale en bordafgift på op til 10% af det totale beløb på en del restauranter og barer. På de såkaldte Izakaya-barer stilles der altid lidt snack frem på bordet, når man sætter sig, og der lægges altid et lille beløb på notaen. Man betaler sjældent ved bordet, men medbringer sin regning og betaler ved udgangen.

ÅBNINGSTIDER
Forretningerne er normalt åbne fra kl. 10 til 19, men flere har åbent til kl. 20 eller senere. Mange varehuse og forretninger holder lukket på en hverdag for til gengæld at have åbent både lørdag og søndag. Banker er åbne fra kl. 9 til 15 mandag til fredag. Postkontorerne er almindeligvis åbne fra kl. 9 til 17 på hverdage og 9 til 12 på lørdage. Overalt i Japan findes der døgnkiosker som 7-11, Lawson, Family Mart og AMPM. De har et forholdsvist stort udbud af hverdagsvarer som f.eks. skriveredskaber, fast food og chokolade. Her kan man også købe de meget lækre risboller omviklet af tang, "onigiri", der nemt gør det ud for en sund, billig og velsmagende frokost.

PÅKLÆDNING
Påklædningen i Japan er mørkt tøj for mænd og dragt for kvinder, hvis man tager dertil i forretningsøjemed. For turistrejsende er Japan ligeså afslappet som andre steder.

BETALING
Kreditkort accepteres ikke overalt. Japan er stadig i høj udstrækning et kontantland, specielt på de små restauranter og forretninger. Rejsende anbefales at tage kontanter med og kun have kreditkort med i reserve. Hævemaskiner i japanske banker fungerer ikke altid for transaktioner med udenlandske kort. Undtaget er
- Citibank
- Sumitomo Ginko (Bank)
- Posthuse
- 7eleven døgnkiosk
Visakort og Mastercard er de mest anvendelige.

DRIKKEVAND
Postevandet kan uden problemer drikkes i Japan, men det smager mere af klor, end vi er vant til. Vi anbefaler at man køber flasker med kildevand i stedet for.

STRØM
Du skal være opmærksom på at i Japan bruger man 110V i modsætning til 230V herhjemme. Derfor kræver de fleste elektriske apparater en omformer. Nogle genopladelige apparater kan dog selv omstille fra 230V til 110V.
I Japan benytter de flade stik (som også benyttes i USA), derfor anbefales der at du køber en adapter.

KLIMA
Klimaet i Japan er ofte mildt og behageligt med svale vintre og meget varme somre. Vintermånederne, især omkring årsskiftet, plejer at byde på klart vejr i flere uger i træk og det bliver sjældent koldere end 0 grader. Juni og september er henholdsvis regntid og tyfon-sæson. Efteråret, der varer fra oktober til december, og foråret, der starter i marts og varer hen i maj, er de absolut bedste tider at besøge Japan på.

TAXI
Taxichaufførerne i Japan taler ikke særlig godt engelsk, men de er meget hjælpsomme og pålidelige. I Japan kører man i venstre side og indstigningen i en taxi sker ligeledes i venstre side, hvor chaufføren automatisk åbner og lukker døren for én. Det er ikke så dyrt at køre i taxi som i Danmark og hvis man er flere sammen, kan det betale sig at leje en taxi med chauffør for en dag og bede ham om at være guide, hvis han altså taler et forståeligt engelsk.

AFREJSE
Check-in i Japan skal ske to timer før afrejsen.

PAS OG VISUM
Kunden er forpligtet til at sørge for at medbringe pas og de for rejsens gennemførelse nødvendige visa. Ved fremmed statsborgerskab bør den rejsende søge oplysninger om de krav, der stilles til eventuelt visum. Den rejsende skal endvidere ved bestillingen oplyse om eventuelt fremmed statsborgerskab, så rejsebureauet kan give fornøden vejledning. Udlades sådanne oplysninger med en eventuel afvisning ved grænsen til følge, kan der ikke gøres krav gældende overfor Net Travel Service A/S.

[[[tab5]]]Har du lyst til at dele dine oplevelser omkring denne tur med andre, send gerne dine kommentarer til info@japanspecialisten.dk 

Der er p.t. ingen kommentarer

 

Japanspecialisten.dk   |   Vester Voldgade 94   |   1552 København V   |   Tel: 33 45 40 00   |   Fax: 33 45 40 01   |   info@japanspecialisten.dk