Hyggeligt og simpelt pensionat med varme kilder!
Midt inde i hjertet af Hakone National Park findes der et lille hyggeligt gæstgiveri som er mere en 25 år gammelt. Der er ikke mange af slagsen i denne park, da mange hoteller er store, upersonlige og ucharmerende. Gæstgiveriet er drevet af familien Takahashi som består af et forældrepar og deres to børn.
De har i alt 11 værelser fordelt på to huse, som alle er af japansk stil. Dvs. at man sover på gulvet, og skoene skal af ved hovedindgangen.
Bad og toilet er på gangen, og deles med husets andre gæster. Når man går i bad, skal man benytte et af deres badehuse, hvor der også er et stort badekar med varme kilder. De har 3 badehuse som er indendørs samt et udendørs, så man kan bade under den åbne himmel. Alle badehuse kan låses indefra og kan derved bruges til privat brug, som par eller som familie. Man kan skrive sig på en liste for at sikre sig en tid ved check ind.
Værelserne varierer i størrelserne, og er perfekte til enkeltbrug, eller hvis man er en familie på 5 personer. På værelserne er der japanske futonsenge. I fællesområdet finder man både en sofa lounge hvor man kan se TV, eller nyde en kop te. Her findes der også et fælles køleskab samt møntvask, hvis man vil vaske sit tøj under sin rundrejse i Japan.
Der er også et køkken som man kan benytte med fuld service, samt en spisestue som serverer morgenmad.
Familien taler perfekt engelsk, og de har et hav af informationer omkring nationalparken og Fuji bjerget. Så om man ønsker en lokal hiking rute, eller bestige Fuji bjerget, kan de fortælle hvordan dette kan gøres.
Omkring hotellet er der en del restauranter hvor man kan spise frokost. Men da de fleste besøgende er dagsturister, falder aktivitetsniveauet efter kl. 16, og mange restauranter har kun frokoståbent. Fuji Hakone Guest House er dog gode til at anvise de forskellige restaurantmuligheder i nærheden både til frokost og middag. Rund om hjørnet findes der en døgnkiosk som har åbent 24 timer i døgnet.
Check ind: Check ud: Bad og toilet: Varme kilder: Aricondition/Heater: Køkken: |
15:00 10:00 På gangen Ja Ja Ja |
Hvordan kommer jeg derhen?
Fra Tokyo: Tag Shinkansen fra Tokyo eller Shinagawa station til Odawara Station (gyldigt med et
Japan Rail Pass)
Fra Tokyo Shinjuku: Tag Odakyu Rail Road direkte til Odawara Station (ikke gyldigt med et Japan Rail Pass, men gyldigt med et
Hakone Free Pass).
Herfra tager du Tozan bussen som kører fra stationens ”South Exit”. Bussen kører mod Togendai og afgår fra platform nr. 4. Stå af på Senkyoro Mae busstopsted (ca. 1 time). Fuji Hakone Guest House er 3 minutter til fods fra stoppestedet.
HUSK: Bestil dit
Hakone Free Pass via Japanspecialisten, eller køb det i Japan på Shinjuku Station i Tokyo eller på Odawara Station i Hakone.